Alle æggene i samme kurv

Socialrådgiveren nr. 6, 19. marts 2009

Fra 1. august ligger alle æggene i samme kurv, når jobcentrene bliver kommunaliseret. Her er både optimisme og stor skepsis blandt socialrådgiverne over at skulle overtage den statslige del af butikken.

Af Tina Juul Rasmussen, journalist

- Jeg er ærgerlig over, at man ikke har evalueret forsøget med pilotjobcentrene, som der var tale om i starten. Men jeg er glad for, at vi her i Vejle har været med fra begyndelsen, for selvom vi har været prøveklud for mange ting, var aftalen, at vi fra dag ét skulle sige ’vi’. Og med den seneste interne justering i vores organisation, synes jeg, at nu er vi ’vi’. Men det har også taget to år.
Sådan siger socialrådgiver og tillidsrepræsentant Irene Lauritzen fra Jobcenter Vejle, et af landets 14 såkaldte pilotjobcentre, der som forsøg overtog de forsikrede ledige allerede for to år siden i forbindelse med kommunalreformen. Og hun uddyber, hvad ’vi’ betyder:
- ’Vi’ er et fint nyt hus med en jobbutik i centrum af Vejle, hvor en del af de ledige vendes i døren. Vi er fordelt på tre etager, og det har faktisk været sådan, at de, som kom fra AF-systemet, beholdt deres opgaver, og vi fra kommunen beholdt vores. Det er blandt andet, fordi vi jo har hver vores specialistområder og -opgaver, og det har været svært både at skulle rumme selve processen med fusionen og så også rumme nye områder at sætte sig ind i. Derfor har det taget to år at komme hertil, hvor vi er nu, forklarer Irene Lauritzen, som er tillidsrepræsentant for 80 socialrådgivere på Jobcenter Vejle.

Afdelingen for hårdt arbejde
Anderledes skeptiske toner lyder der fra socialrådgiver og tillidsrepræsentant Axel Green fra integrationsteamet under jobcentret i Brøndby Kommune. Her kommer kommunaliseringen som endnu en opgave – oveni alle de andre:
- Vores kommune har været privilegeret ikke at blive sammenlagt med andre, men på trods af det har det alligevel været en kæmpe opgave at gennemføre kommunalreformen på beskæftigelsesområdet. Vi har omstruktureret hele tiden, og nu kommer den statslige del oveni. Så der er ikke megen ro eller luft nogen steder. Oveni det kommer al bureaukratiet på området, som vi heller ikke kan se bliver bedre. Tværtimod - og nok slet ikke med den statslige del oveni, siger Axel Green, som konstaterer en vis ’pessimisme på gulvet’.
- Man kan sige, at vi er under ’afdelingen for hårdt arbejde’, griner han lidt ironisk og tilføjer:
- En anden problematik er rekruttering af nyt mandskab. Jeg tror ikke, at man skal underkende, at med ny lovgivning, nyt flow af penge, som kommunerne skal formidle videre til a-kasserne, bekymringen for, om der følger nok penge med til borgerne og de ansatte og så videre – alt det, kan jeg være bange for, vil betyde, at vi skal løbe endnu stærkere, og det kan vi ikke. Allerede nu går folk ned med stress, er langtidssygemeldte og så videre, også på chefniveau. Det gør det ikke lettere at få nye medarbejdere. Så – selvom jeg personligt ikke har noget imod en kommunalisering på et overordnet niveau, kan jeg frygte, at vi ikke kan følge med.

Fordel med én indgang
I Vejle er Irene Lauritzen efter to års forsøg i pilotjobcentret stadig tilhænger af den kommunale overtagelse.
- Vi troede på det fra starten og var glade for at blive pilotjobcenter. Og vi tror stadig på, at man sammen kan gøre en fælles indsats, selvom det har kostet noget at få det hele til at passe sammen. Jeg mener også, at det er en fordel for borgerne med én indgang. De skal ikke andre steder end her, siger hun og vedgår, at de kommunale medarbejdere tilmed har lært noget af AF-systemets ’rettidighed’.
- Vi har da adopteret noget af den statslige fokus på rettidighed - hvordan vi gør, så borgerne kommer hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet igen. Vi er lige så interesserede i at få dem ud, som de andre er. Men som socialrådgiver mener jeg jo også, at fordelen i det kommunale system helt klart er rummeligheden – at tingene har flere sider, ikke kun de firkantede lovparagraffer. Her har de statslige været mere hængt op på mål, de skulle nå, siger hun og anbefaler sine kolleger i landets øvrige jobcentre at trække på de erfaringer, pilotjobcentrene allerede har gjort sig.
- De skal skabe netværk og sparre med hinanden. Jeg ved, herfra hvor jeg sidder, at vi er kommet langt. Og jo, selvfølgelig er det uheldigt, at vi får finanskrisen nu, så endnu flere skal vendes i døren i stueetagen, men vi er stadig positive og fortrøstningsfulde over for opgaven.

Gad vide hvad det bliver til
Socialrådgiver Axel Green, Brøndby Kommune er ikke i tvivl om, at finanskrisen og flere ledige vil få konsekvenser for både ham og de nye kolleger efter sommerferien:
- Jeg er ikke altid enig i den politik, Claus Hjort Frederiksen fører. Den kan måske fungere i medgangstider, men ikke i modgang. Nu begynder folk at stå i kø i døren, så jeg har det sådan lidt: Gad vide, hvad det her bliver til, også økonomisk? Jeg kan også godt være bekymret på borgernes vegne. For vi ved, at hvis arbejdspresset bliver for stort, bliver der sjusket i hjørnerne eller måske går nogle tiltag helt i stå. For mange formkrav bremser arbejdet. Så dér, hvor vores kamp må ligge, er for større afbureaukratisering. Men hver gang, vi beder ministeriet om noget, laver de nærmest bare flere regler, konstaterer Axel Green.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DS’ Beskæftigelsesfaggruppe.


Fakta om pilotjobcentre
14 ud af Danmarks 91 jobcentre fungerer som pilotjobcentre. Her har kommunen alene ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige – lige som det bliver med den kommende kommunalisering af jobcentrene. Pilotjobcentrenes opgaver adskiller sig ikke fra de øvrige jobcentres opgaver. Forskellen er kun på det organisatoriske plan. Pilotjobcentrene findes i: Odense, Esbjerg, Vejle, Næstved, Herning, Sønderborg, Holbæk, Helsingør, Skanderborg, Høje-Taastrup, Thisted, Brønderslev-Dronninglund, Rudersdal og Rebild kommuner.


En dyrekøbt sejr

Kommunerne står med to store udfordringer, når de overtager jobcentrene: Mål- og resultatstyring fra statens side, som harmonerer dårligt med finanskrise og lavkonjunktur. Og de økonomiske konsekvenser af jobcenterreformen, som stadig er usikre, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen.

Af Tina Juul Rasmussen, journalist

Måske en ”Pyrrhus-sejr” kalder Flemming Larsen, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, den kommende kommunalisering af jobcentrene. Altså en sejr, der kan vise sig at være så dyrekøbt, at den i virkeligheden er et nederlag.
- Det bliver et indhug i det kommunale selvstyre i den forstand, at den statslige styring forstærkes endnu mere, hvis man læser aftaleteksten. Og det har kommunerne i hvert fald tidligere ikke villet acceptere på området. Man fornemmer også en rumlen i kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL), for selvom de med lovforslaget om jobcenterreformen har fået det, som de gerne ville, er der stadig er stor usikkerhed om især de økonomiske konsekvenser, uddyber Flemming Larsen.

Borgeren i centrum
Der har stået en strid blæst om jobcentrenes fremtid efter den noget overraskende politiske beslutning, regeringen tog sidst i 2008 om at overgive de forsikrede ledige til kommunale hænder. Et ønske, KL havde haft i flere år. Debatten har blandt andet handlet om en usikker økonomi bag aftalen, a-kassernes fremtid og kommunernes evne til at løfte opgaven. Men indtil videre har KL holdt tonen positiv og munter.
”I kommunerne ser vi frem til at overtage det samlede ansvar for alle ledige. For når vi tager det klare jobfokus fra det statslige system og kombinerer det med kommunens evne til nærhed, sammenhæng og håndholdt indsats, så får vi et kommunalt jobcenter, hvor borgeren er i centrum.
 Sådan sagde en optimistisk KL-formand, Erik Fabrin, i midten af februar, da regeringen havde fremlagt sit udspil til jobcenterreformen.

Vanskelig timing
Flemming Larsen er lidt mere skeptisk:
- Det er svært at sige, om kommunerne kan løfte opgaven. Timingen er total vanskelig på grund af finanskrisen og lavkonjunkturerne. Når ledigheden vokser, vokser presset jo også på kommunerne, fordi de skal skaffe flere i job. Og de har ikke så mange knapper at trykke på, de kan jo ikke trylle jobs frem, som ikke findes, siger han.
En anden udfordring er den stramme, statslige mål- og resultatstyring, som i grove træk betyder, at staten skal have “mest muligt for pengene” i de aftaler og kontrakter, man indgår med kommunerne. Og at kommunerne derfor skal tilrettelægge indsatsen efter mål og resultater, som styrer og balancerer den kommunale økonomi på området ganske præcist, og som også skal sikre, at de politiske ønsker – at få så mange som muligt i arbejde – hænger sammen med resultaterne i kommunerne. Og det kan blive svært for kommunerne, hvis ledigheden vokser, påpeger Flemming Larsen.
Han kan imidlertid også få øje på flere fordele ved kommunaliseringen. Blandt andet at få området væk fra ministerens bord og ud i kommunerne. Og han kan se pointen i at sikre større koordinering mellem det statslige og kommunale system.
- Men jeg kan være bekymret for, at hvis kommunerne bliver presset på økonomien med mange ledige, må de skære ned på udgifterne. Og hvad så med det opkvalificerende element i beskæftigelsesindsatsen? Det er bekymrende, især nu med finanskrisen, hvor mange mister deres jobs og måske skal opkvalificeres eller omskoles for at komme i job igen, konstaterer Flemming Larsen.


Det mener DS
I sit høringssvar til lovforslaget om et enstrenget, kommunalt beskæftigelsessystem skriver Dansk Socialrådgiverforening blandt andet.:
Overordnet set er DS positiv over for, at jobcentrene fremover bliver enstrengede, fordi et gunstigt samarbejde mellem kommuner, lokale og regionale beskæftigelsesråd, A-kasser og faglige organisationer giver de bedste forudsætninger for at løse opgaverne for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere.
DS er bekymret for, at man i oplægget til finansieringen p