Socialrådgiver afhjælper stress

Socialrådgiveren nr. 6, 19. marts 2009

I Vejle kommune har man ansat konsulenter til at tage sig af trivslen og sundheden. En af dem er socialrådgiver Hanne Kirstein. Hun bruger en stor del af sin tid på samtaler med medarbejdere, som føler sig pressede. Hver tiende er socialrådgiver.

Af Birgitte Rørdam

Hvis du har stress, problemer på dit arbejde eller private problemer, som påvirker din indsats på jobbet, og er du ansat i Vejle Kommune, behøver du ikke bære rundt på det alene.
Siden 2003 har Vejle Kommune ansat trivselskonsulenter, der skal højne trivslen og det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere i kommunen. Ikke ved at ændre på de konkrete forhold i kommunen eller for den ansatte, men ved at ruste den enkelte til at kunne håndtere sin situation. 
Det fortæller socialrådgiver Hanne Kirstein, den ene af kommunens to trivselskonsulenter, som især tager sig af det psykiske arbejdsmiljø.
- Mit job er ikke at sørge for mindre arbejdspres, hvis det er sagsmængden, der tynger, for det har jeg ingen indflydelse på. Mit job er at tale med folk, så de bliver klar over, hvad der skal til for, at de får det bedre. Og give dem nogle ideer om det felt, de kan handle i. Alt afhængig af hvad det er for problemer de har, så kan det være, de skal tale med deres leder, deres ægtefælle, deres læge eller deres børn, forklarer hun.

Livet kan være for meget
Trivselskonsulenterne er en del af “Team Arbejdsmiljø og Trivsel” under kommunens sundhedsafdeling, som blev etableret i 2003, fordi man i kommunen ønskede at kunne reagere hurtigt, når ansatte havde problemer med deres fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.
Ved at sætte fokus på sundhed, både fysisk og psykisk, og legalisere, at livet ind imellem kan være “for meget”, håber kommunen at forebygge og nedbringe sygefraværet. Om det rent faktisk er lykkedes at nedbringe sygefraværet, er der endnu ingen målinger på, men kommunen er tilfreds med trivselsordningen, siger leder af sundhedsafdelingen, Marit Nielsen-Man.
- Med ordningen giver vi medarbejderne mulighed for at få individuelle og fortrolige samtaler med en trivselskonsulent, og så vidt jeg ved, findes det ikke i mange andre kommuner. Vi har netop evalueret ordningen, og selvom vi ikke ved, om vores succeskriterium er opfyldt med nedsat sygefravær, så kan vi se, at de folk, der bruger ordningen, føler, at de er blevet hjulpet.

Forebyggelse er overskriften for trivselskonsulenternes arbejde, og de sidste to år har Hanne Kirstein holdt en lang række temadage for ledere og medarbejdere i kommunen med fokus på, hvordan man kan imødegå og tackle stress. Men det, der fylder mest, er de individuelle samtaler med kommunens medarbejdere.

Mere pressede
Det er lederen, der visiterer en medarbejder til samtale hos trivselskonsulenten, og lederen skal også have besked, når forløbet er slut. Det  sikrer, at lederen kan træffe eventuelle forholdsregler arbejdsmæssigt, hvis medarbejderen eksempelvis skal på nedsat tid i en periode. Trivselskonsulenterne har dog tavshedspligt, og indholdet af samtalerne er fortroligt. Sidste år var der 166 medarbejdere i kommunen, der benyttede tilbuddet fordelt over 400 samtaler. Ti procent af dem var socialrådgivere.
- Flere og flere af de problemer, jeg bliver mødt med, handler om, at folk skal nå mere, at de er pressede på grund af nedskæringer. Her hjælper jeg medarbejderne med at finde ud af, om arbejdet kan prioriteres anderledes, og om der er opgaver, der kan gives videre til andre. Jeg forsøger at give dem redskaber til at få løst op for situationen og få gjort noget ved de ting, der skaber den dårlige trivsel, siger Hanne Kirstein og fortsætter:
- Selvom arbejdspres er en stor synder, så er stress næsten altid en kombination af mange problemer. Det kan være skilsmisse, sygdom i familien, at ægtefællen drikker for meget, eller bare at man selv påtager sig for stort et ansvar, og derfor kan det være, at der også skal ryddes op i nogle ting på hjemmefronten for at give overskud i arbejdslivet.
Men uanset om problemet skyldes et miks af arbejde og andre problemer, er udfordringen, at vi skal være bedre til at sige til og fra, mener Hanne Kirstein, som for få år siden selv var så presset, at hun måtte have hjælp og i en periode fritages for en del af sine arbejdsopgaver.
- Det lyder banalt, men der stilles mange krav til os fagligt, socialt og i familielivet, og det bliver for meget for en del mennesker. Derfor skal man lære at sige fra, og man skal være opmærksom på, at man har muligheden for at vælge. De fleste står op hver morgen, selvom de kunne vælge at blive liggende, men tænker ikke over, at det er et valg, de træffer. Og på samme måde er der mange andre valg, man kan træffe, og det kan jeg hjælpe med at gøre klart, forklarer Hanne Kirstein.

Bliver høj af arbejdet
Privat bor hun i Århus, men tager hver dag med glæde hele vejen frem og tilbage til Vejle i bil, fordi hun oplever en stor tilfredsstillelse ved sit job.
- Jeg bliver høj af mit arbejde, fordi jeg kan se, jeg kan gøre en forskel. Jeg kan jo se resultatet – at folk, ofte blot med en lille indsats, får det bedre, og det er fantastisk. Til gengæld kan det være svært, når jeg får en viden om forhold på min arbejdsplads, jeg ikke kan gøre noget ved. Det kan være, hvis lederen ikke tager stress eller de personer, der bliver ramt af det, alvorligt, men her er det mig, der må sortere og lægge det fra mig, for det er jo ikke mit ansvar, siger hun.


Hurtig hjælp

Socialrådgiver Ann Charlotte Vilstrup fik stress, men trivselskonsulenten kom hurtigt på banen, og i dag har hun igen overskud til sit arbejde. Det vigtigste ved hjælpen var, at jeg ikke blev ladt alene med mit problem, siger hun.
 
Fra det tidspunkt, Ann Charlotte Vilstrup, socialrådgiver i familieplejen i Vejle Kommune, gik til sin leder og fortalte, at hun havde fået konstateret stress hos sin læge, gik der kun tre dage, før hun sad foran trivselskonsulent Hanne Kirstein til sin første samtale. I dag har hun afsluttet sit forløb hos trivselskonsulenten og glæder sig over hjælpen.
- Jeg er imponeret, fordi hjælpen kom så hurtigt. Og den kom, mens jeg havde mest brug for det og selv kunne overskue mindst, det var ikke engang gået rigtigt op for mig, at jeg havde stress, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg var blevet tiltagende dårlig. Havde sitren i hænder og fødder, trykken for brystet og åndedrætsbesvær, men jeg elsker mit job og troede, det var noget fysisk. Da jeg så gik til lægen, konstaterede han, at jeg havde alle tegn på stress og også et alt for højt stress- hormontal, forklarer Ann Charlotte Vilstrup, som derefter blev sygemeldt.
Og selvom hun skulle omkring sin leder for at blive henvist til trivselskonsulenten, har hun ikke været betænkelig ved at bruge tilbuddet.
- Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet spurgt af min leder om samtalernes indhold. Og jeg må sige, at jeg har fuldstændig tillid til, at de ting, vi har snakket om, bliver mellem trivselskonsulenten og mig. For mig har det været en fordel, at hun sidder i kommunen, for det betød, at hun kendte til præmisserne for mit arbejde i familieplejen og i kommunen, siger Ann Charlotte Vilstrup.
Og hun oplever, at hun er kommet rigtig godt ud på den anden side.
- Jeg har jo ikke fået mindre at lave, men jeg er blevet mere opmærksom på stresssymptomer, og jeg er blevet meget bedre til at se, om noget er mit ansvar, og give de ting videre, som ikke er. Derfor tror jeg ikke, jeg kommer derud igen, men skulle det ske, så ved jeg, at jeg kan få hjælp. Det er ikke mit problem alene, og det giver mig en ro at vide, siger Ann Charlotte Vilstrup.