Max vanskeligt at rehabilitere

Socialrådgiveren nr. 6, 19. marts 2009

Af Bente Midtgaard, formand for Tortur- og Traumefaggruppen, arbejder i Rehabiliterings-
og Forskningscentret for Torturofre, RCT.

Lovgivningsmæssige forringelser fylder meget i vor faggruppe, hvor vi alle arbejder med rehabilitering af torturofre, andre traumatiserede flygtninge og deres familie. Diskrimination af udlændinge har gennem de senere år sat sine tydelige præg – også på dansk social- og udlændingepolitik. Det ses f.eks. gennem starthjælp, arbejdskrav for ægtepar på kontanthjælp, forringede muligheder for familiesammenføring af børn over 15 år, og ingen mulighed for dansk statsborgerskab for flygtninge, der er for traumatiseret til at kunne lære dansk.

Det er den virkelighed, stærkt lemlæstede flygtninge og deres børn skal integreres i. Umiddelbart betyder det, at klienternes fokus flyttes fra deres egen heling til, hvordan de kan overleve økonomisk og mentalt. Vores bestræbelser på at rehabilitere støttes af det offentlige, men grundlaget er via lovgivningen gjort maksimalt vanskeligt. Den praktiske virkelighed i det opsplittede kommunale system kan gøre det endnu mere svært at være afhængig af offentlig hjælp – for eksempel hvis de mange, der er kommunalt involveret i en traumatiseret børnefamilie, arbejder i hver sin retning.

Vi bliver ofte spurgt om, hvorvidt det ikke er opslidende at høre klienternes rædselsberetninger. Men det er ikke det, vi som professionelle slides af. Vi slides derimod af den fremmedfjendske socialpolitiske virkelighed, vi befinder os i, og vi frygter de langsigtede konsekvenser af den nuværende social- og udlændingepolitik. Bliver for eksempel børnene i starthjælpsfamilier til vrede unge – eller hvordan vil en i forvejen vanskelig stillet befolkningsgruppe reagere, når den diskrimineres?

I vores faggruppe arbejder vi både på at forbedre flygtninges vilkår og på at udvikle vores egen faglighed. På trods af en barsk politisk virkelighed kan det dog i et tværfagligt samarbejde lade sig gøre at udføre et godt rehabiliteringsarbejde, der også har fokus på, at problemerne ikke skal fortsætte i generationer. Det er her, glæden i arbejdet ligger.