Bisidder sikrer barnets perspektiv
Socialrådgiveren nr. 6, 19. marts 2009
En børne-bisidder kan sikre, at barnet bliver hovedperson i sin egen sag. Derfor har Børns Vilkår oprettet et landsdækkende bisidderkorps.
En voksen med børneperspektiv på sagen.
Sådan lyder tilbuddet fra Børns Vilkår, som i efteråret oprettede et landsdækkende bisidderkorps, der kan støtte udsatte børn og unge igennem et svært sagsforløb. Ifølge loven har alle børn ret til en bisidder.
Socialrådgiver Jette Wilhelmsen er leder af bisidderkorpset, og hun fortæller, at indtil videre har 36 børn bedt om en bisidder. Børnene er typisk over 12 år, men senest har en ni-årig også henvendt sig til Børnetelefonen (Børns Vilkårs rådgivningstelefon, red.) for at få en bisidder.
- Behovet for en børne-bisidder opstår i situationer, hvor omsorgssvigtede børn har mistet tilliden til deres primære omsorgsperson og de professionelle. De har behov for at få støtte fra nogen, de tror på – og som vil dem det godt.
Formålet med bisidderkorpset er at styrke udsatte børns retssikkerhed i sagsbehandlingen – og sikre dem adgang til en bisidder med professionel baggrund. Og Børns Vilkår håber, at en bisidder kan være med til at sikre børneperspektivet og dermed styrke kvaliteten i børnesager.
- Sagsbehandlerne er pressede med sager og skal tage hensyn til både forældre, børn og kommunens økonomi. Mange børn mister tilliden til systemet, fordi de oplever, at de ikke bliver lyttet til eller stolet på. De børn vil vi gerne støtte og give tilliden til systemet tilbage. Vi skal ikke ind og kigge sagsbehandleren over skulderen. Vi er der udelukkende for barnets skyld, siger Jette Wilhelmsen og fortsætter:
- Vi oplever sager, hvor børnesamtalen ikke er gennemført, eller hvor barnets perspektiv ikke bliver prioriteret. Jeg har været bisidder i en sag, hvor en pige havde boet hos sin plejefamilie i syv år på Sjælland. Pludselig finder kommunen ud af, at hun har behov for et behandlingstilbud og uden hensyn til pigens relation til plejefamilien, besluttes det, at hun skal flyttes til en institution i Jylland. Det blev stoppet med en afgørelse fra Ankestyrelsen, og pigen fik lov til at blive hos plejefamilien.
Tag teenagere alvorligt
Jette Wilhelmsen har også mødt børn, der har levet på gaden, fordi de har været udsat for fysisk og psykisk vold af deres forældre. Når de har søgt hjælp hos kommunen, er de ikke blevet troet, og deres problemer er blevet opfattet som teenageproblemer. Hun har selv arbejdet som børnesagsbehandler i kommunalt regi, og på den baggrund siger hun:
- Som børnebisidder får jeg oplysninger fra børn og unge, jeg vil vove at påstå, at man ikke altid får ude i kommunerne. Dels fordi man ikke altid taler med barnet på tomandshånd, dels fordi sagsbehandleren skal bestride dobbeltrollen som både myndighedsperson og rådgiver.
Hun pointerer, at rådgiverrollen bygger på relation og tillid, mens myndighedsrollen bygger på magt:
- Det kan forvirre børn og unge, at de på den ene side oplever, at “hun lytter til mig, hun vil hjælpe mig”, men på den anden side bestemmer hun, “at jeg ikke kan bo hos min mor” – eller modsat: “at jeg skal blive boende hos min mor”. Magtbalancen bliver for ulige til, at barnet kan folde sig ud, og derved er der risiko for, at sagsbehandleren ikke får tilstrækkelig indsigt i barnets situation. Man skal ikke være optaget af, hvilken historie, der er den rigtige, men stykke begge historier sammen til en helhed.
Nye brikker i sagen
Jette Wilhelmsen vurderer, at den største udfordring ved samarbejdet med børnesagsbehandlerne ude i kommunerne er at få afstemt forventningerne.
- I en sag, som kan have varet i flere år, vil socialrådgiverne måske opleve, at børnebisidderen forholder sig kritisk til sagsarbejdet. Men vi vil gerne ses som nogen, der kan bringe nye brikker ind i sagen. Det er barnet, der har truffet valget om at kontakte Børns Vilkårs bisidderkorps, og det valg bør vi have stor respekt for.
Som regel bliver Jette Wilhelmsen venligt modtaget ude i kommunerne, men hun har også oplevet skepsis.
- Et barn ringede til Børnetelefonen og fortalte om vold i hjemmet. Moderen vidste ikke, at pigen ringede til os. Pigen ville gerne have en bisidder, og derfor ringede jeg til sagsbehandleren for at arrangere et møde. Sagsbehandleren sagde, at det var helt udelukket, og at hun nok selv skulle styre, hvornår der skulle være børnesamtale.
Det endte dog med, at der kom et møde i stand, men ifølge Jette Wilhelmsen er det ikke ualmindeligt, at nogle sagsbehandlere stritter imod, når børn siger, at de ønsker en bisidder fra Børns Vilkår.
- Samarbejdet mellem sagsbehandler og bisidder er meget afgørende for, om barnet får den bedste hjælp. Det skal nødig udvikle sig til en kamp om, hvem der har mest ret til at hjælpe barnet. Det er vigtigt, at få en dialog i gang igen, og selv om vores rolle er at støtte barnet, håber vi også at kunne bidrage til et bedre samarbejde mellem parterne, siger Jette Wilhelmsen og opfordrer alle socialrådgivere med børnesager til at spørge barnet, om det vil have en bisidder.
Ønsker skærpede krav til bisiddere
• Ifølge Servicelovens § 48 a har børn ret til at lade sig bistå af andre. Barnet bestemmer selv, hvem der skal være bisidder, personen skal blot være over 15 år.
• I forbindelse med Barnets Reform – som er under forhandling – anbefaler Børns Vilkår, at kravene skærpes, så bisidderen er voksen og har faglig viden om udsatte børn og unge.
• Børns Vilkårs bisidderkorps består af seks bisiddere med professionel baggrund fordelt med to i Jylland, en på Fyn og tre på Sjælland og øerne. Det er en del af et tre-årigt projekt med midler fra Satspuljen 2008.
Læs mere på www.bornsvilkar.dk
Min mor kastede knive efter mig
15-årige Tobias oplevede, at hans sag gik i stå, fordi hans mor var modstander af, at han blev anbragt hos sin tidligere lærer.
- Min mor sad på skødet af mig med en kniv på min hals og sagde, at nu skulle jeg dø. Og så var vi ude at køre dødskørsel bagefter, hvor hun kørte helt vildt. Vi kunne have været døde begge to. Hun kunne ikke finde sin døgnboks med penge, og troede, at jeg havde taget den, men hun fandt den nogle dage senere.
Tobias på 15 år har ikke boet hos sin psykisk ustabile mor det seneste halvandet år. Første gang han fortalte en voksen om sit liv, var han 13 år og havde ringet til Børns Vilkår. Han havde ikke lyst til at bo hos sin mor. Han ville bo hos sin tidligere lærer Henrik (opdigtet navn, red.) fra specialskolen, som også har været hans overbo i syv år, indtil Tobias og hans mor flyttede i hus sammen med en af hendes skiftende kærester.
- Jeg ville bare væk. Min mor tævede mig. Jeg har fået tæsk flere gange om ugen, siden jeg var fire-fem år. Og hvis min mor kom hjem fra sin frisørsalon og havde haft en dårlig dag, så kunne hun finde på at kaste med knive efter mig.
Sov hos hvem som helst
Efter to korte ophold på døgninstitutioner, hvor han ikke brød sig om at være, blandt andet fordi han savnede sine venner, forlod han sit hjem og sin mor.
- Jeg sov hos hvem som helst, indtil Henrik tog fat i mig og gav mig en seng. Og så har jeg boet hos ham i halvandet år. Han er så godt et menneske, så det slet ikke kan beskrives. Han har betalt alt for mig og har ikke fået én krone af kommunen – heller ikke mine børnepenge.
Da socialrådgiver og børne-bisidder Jette Wilhelmsen fra Børns Vilkår kom i kontakt med Tobias, var han allerede en sag i kommunen, som modtog en anonym underretning, da Tobias var tre år. Det har senere vist sig, at Tobias’ mormor stod bag underretningen.
- Min mormor betyder meget for mig, men min mor er uvenner med hende. Min mor blev sur, hvis hun fandt ud af, at jeg havde besøgt hende. Min mor ville have, at jeg hver morgen skulle cykle 15 kilometer til skole. I stedet tog jeg over til min mormor, som kørte mig i skole.
Som yngre har Tobias oplevet at overnatte og blive passet i den lokale rockerborg, mens moderen var på tur med sin kæreste. Senere har Tobias i lange perioder været overladt til sig selv.
VISO ind i sagen
I Tobias’ sag kontaktede Jette Wilhelmsen den pågældende kommune, og det blev klart, at Tobias’ mor ikke ønskede, at han skulle bo hos sin tidligere lærer. Der var ikke lavet en børnesamtale, så det bidrog Jette Wilhelmsen med. Hun og Tobias mødtes på den lokale shawarma-bar, og han fortalte om sit liv i fem timer.
Senere har de sammen været til flere møder med kommunens sagsbehandler uden, at kommunen traf en beslutning i sagen. Kommunen valgte i stedet at sende sagen til VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsinstitution, som startede en undersøgelse af sagen.
I VISO’s undersøgelse – hvor de blandt andet har talt med Tobias, hans mor og læreren – kom det frem, at moderen begrunder sin modvilje mod Tobias’ ophold hos sin tidligere lærer med, at læreren ryger hash – hvilket han dog afviser – og at hun frygter, at Tobias vil udvikle et større forbrug af euforiserende stoffer.
I undersøgelsen kom det også frem, at af hensyn til Tobias’ alder har det været kommunens ambition ikke at bruge tvang, men i stedet forsøge at nå frem til et kompromis, som alle parter kunne leve med. VISO konkluderer, at Tobias bør blive boende hos sin lærer, og at forholdet godkendes efter de gældende regler i Serviceloven.
“Totalt problembarn”
I skrivende stund har kommunen endnu ikke godkendt anbringelsen, men Tobias er glad for afgørelsen. Han lægger ikke skjul på, at han har brugt rigtig meget energi på at indpasse sig efter sin mors humør. Han beskriver sin mor som syg med diagnosen borderline.
- Hver gang jeg var sammen med hende, var jeg “på”- jeg skulle hele tiden passe på,