Uden for nummer 6

Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde

4. årgang, 2003



Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl:

Børnesamtalen
Artiklen beskriver, hvordan socialrådgivere igennem undervisning kan blive mere kvalificerede og motiverede til at gennemføre børnesamtalen med barnet i fokus. Det understreges, at en øget faglig kvalitet i børnesamtalen - hvor barnet ses både som subjekt og objekt - stiller krav om en tydelig ledelsesmæssig prioritering og udvikling af en faglig kultur, hvor børnesamtalen og refleksion over etiske dilemmaer gives plads og rum.

 Læs artiklen


Birgitte Roth Hansen:

“Det er jo os, det handler om”
I artiklen fremlægges resultater fra en undersøgelse af fem anbragte børns oplevelse af at være inddraget i socialforvaltningers arbejdsproces. Undersøgelsen viser, at børn gerne vil inddrages. Men den viser også, at hvis børn skal opleve inddragelsen som en reel mulighed for dialog og indflydelse på eget liv, fordrer det, at sagsbehandlere giver børn fyldestgørende information, at informationen under samtalen afpasses til det enkelte barnog den konkrete situation, samt at der lyttes til børnenes egne opfattelser af deres situation og eventuelle behov for hjælp. Børnenes tillid til at kunne få og bibeholde medindflydelse afhænger desuden af, hvilken relation de oplever at have til sagsbehandleren.

 Læs artiklen


Peter Høilund, Søren Juul og Sara Højslet Madsen:

Godt og skidt socialt arbejde
Artiklen sætter fokus på normative, moralske og etiske dilemmaer i det sociale arbejde. Udgangspunktet er, at der ikke findes normer for, hvordan man kan afgøre, hvad der er godt eller skidt socialt arbejde, men at der er behov for et alternativt normativt sprog, som kan fungere som en modmagt til tænkemåder og metoder, der udelukkende bygger på effektivitetshensyn. Idealet for en anderledes social dømmekraft kan opfattes som en slags institutionaliseret menneskelighed og faglighed og er som sådan noget andet end socialarbejdernes gode viljer.

 Læs artiklen
 

uden for nummer 6

Uden for nummer