Socialt arbejde på markedsvilkår
Socialrådgiveren nr. 8, 23. april 2009
Virksomheder med et socialt formål skyder for tiden op i hobetal. Hvis vi fortsat ønsker at udvikle velfærdssamfundet, kan vi ikke undvære disse socialøkonomiske virksomheder, mener professor.
Af Christine Theisen og Anette Ketler, journalister
Duften af kogt kylling og lyden af sprød, mellemøstlig musik møder gæsterne i Muhabet denne råkolde tirsdag i marts. De terracottafarvede vægge på Vesterbrogade 165 danner på sjette år rammen om et værested for psykisk syge flygtninge og indvandrere. Op til 40 personer bruger stedet dagligt, og de kommer typisk fra distriktspsykiatrien i København og Frederiksberg Kommuner.
Stedet er åbnet af Najib Haddar og hans kone Emine Haddar, der begge er pædagoger og tolke. De fungerede som familiekonsulenter i truede indvandrerfamilier, inden de startede Muhabet. I værestedet arbejder de på at lette livet for brugerne, fortæller Najib Haddar.
- I Muhabet møder brugerne først og fremmest anerkendelse, de får et måltid mad, nogen at snakke med og det er vores indtryk, at de på den måde bliver mere positive. Det betyder færre konflikter i hjemmene, og vi har oplevelser med flere af vores gæster, der viser, at det også betyder færre indlæggelser.
Socialrådgiver Gitte Christensen og hendes kolleger i Distriktspsykiatrisk Center, Vesterbrogade, sender regelmæssigt patienter til Muhabet.
- Det er mit indtryk, at de føler sig meget velkomne i Muhabet. I forhold til andre væresteder er dette jo indrettet, så det passer til deres kultur og baggrund. Jeg formoder, at stedet er med til at forebygge en del indlæggelser for de patienter, der kommer der fast. I øvrigt er der behov for flere Muhabet’er i København. Sidst jeg var der, var der så mange gæster, at det næsten blev for trangt.
Spørger om penge
Muhabet får økonomisk støtte via satspuljemidler og fra København og Frederiksberg kommuner. Pengene dækker husleje, lys og varme samt lønninger til tre og en halv fastansatte, men ikke dagens hønsekødsuppe og alt andet, der bliver fortæret. Mad og drikke er doneret af lokale handlende, og cirka 80 personer er knyttet til stedet som frivillige. Økonomien er derfor sårbar, siger Najib Haddar.
- De kommunale tilskud rækker jo kun fra år til år, og vi bruger meget tid på at spørge om penge. Tid vores brugere kunne have meget større glæde af.
Muhabet har derfor indgået et samarbejde med Center for Socialøkonomi om at blive en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. En sådan er blandt andet defineret ved at fremme et socialt formål, ofte via en løsning der ikke er set før. Fortjenesten skal geninvesteres, og regnskaberne være gennemsigtige. I Muhabet ser de flere muligheder for indtjening, siger Najib Haddar.
- Vi løser jo en opgave for samfundet og burde derfor have fast tilskud fra Københavns Kommune. Samtidig kan vi sælge foredrag og undervisning, ligesom vi kan sælge vores koncept til andre kommuner.
Faglige idealister
Huset Venture i Århus har arbejdet som socialøkonomisk virksomhed nærmest inden begrebet blev opfundet. Virksomheden arbejder med at skaffe handicappede et meningsfyldt arbejde, og de producerer og udbyder serviceydelser inden for eksempelvis it og regnskab til private og virksomheder på almindelige markedsvilkår. De arbejder også som jobcenter for personer med funktionsnedsættelser, ligesom huset skræddersyr uddannelser til denne gruppe. Selv beskæftiger de i dag 92 personer, heraf 78 med et funktionshandicap.
Socialrådgiver og leder af projekt- og uddannelsesafdelingen, Kjeld Søndergaard, glæder sig over de muligheder, der i forhold til traditionelle, offentlige ydelser ligger i et socialøkonomisk virksomhedskoncept.
- Som socialøkonomisk virksomhed skal vi ikke tænke i at sikre et overskud og udbytte til en ejer eller aktionærkreds. Non-profit-princippet indebærer, at hvis vi alligevel opnår et overskud, skal det gå til virksomhedens formål. Det betyder, at vi kan tillade os at være faglige idealister. Vi kan udvikle og afprøve metoder og løsninger, som koster penge, og som traditionelle aktører derfor ikke har mulighed for at udvikle.
Huset Venture har intet formelt samarbejde med Århus Kommune, som de bor i, men kommunens socialrådgivere bruger dem i individuelle sager. Samtidig er de i snak med Odder og Skanderborg Kommuner om arbejdspraktikker og med Ikast Kommune om at implementere husets koncept hos dem.
Jobcenterchef Ole Stounbjerg fra Odder Kommune har i flere omgange arbejdet sammen med Huset Venture, blandt andet som anden aktør i forhold til flexjobvisiterede. Han siger om samarbejdet:
- Jeg har indtryk af, at det er en meget rummelig arbejdsplads, og de finder gode løsninger for de personer, de har med at gøre. Ja, nogle gange er de jo i stand til selv at ansætte dem. Det rækker derfor ud over det at få en afklaring på en klient.
Oplagte arbejdspladser for socialrådgivere
I Huset Venture oplever man stor interesse fra socialrådgivere, der ønsker at søge job hos dem. Det overrasker ikke direktør i Center for Socialøkonomi, Lars René Petersen, der også selv er uddannet socialrådgiver.
- Det er ikke bare en ny måde at tænke sociale indsatser på. Socialøkonomiske virksomheder er oplagte arbejdspladser for socialrådgivere. I kraft af den sociale indsats virksomhederne udøver, har de i mange tilfælde brug for den faglighed, socialrådgiverne repræsenterer. De har også brug for socialrådgivernes evne til at arbejde på tværs af sektorer og faggrupper, for disse virksomheder er mange gange kendetegnet ved netop at arbejde på tværs af brancher og ofte sammen med både erhvervsliv og kommuner.
Lars René Petersen så gerne, at socialøkonomi blev et fag på de sociale højskoler, lige som han vil arbejde på at få et fremtidigt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening i stand.
Brug for nytænkning
Niels Blomgren-Hansen er professor ved økonomisk institut på CBS og bestyrelsesmedlem i Fonden for Socialøkonomi, der står bag Center for Socialøkonomi. Han gik ind i fondens arbejde, fordi han ser den innovation, der sker i de socialøkonomiske virksomheder, som et nødvendigt supplement til den offentlige sektor.
- Som jeg ser det, er de fleste institutioner i dag styrede af detaljerede driftsoverenskomster, der forhindrer, at nye idéer kan prøves af. Innovationsprocessen sættes med andre ord i stå. Fordi de socialøkonomiske virksomheder er uafhængige af offentlige systemer og samtidig har dobbelt incitament – både det sociale formål og økonomisk indtjening – har de råderum til at tænke nyt. Denne nytænkning har vi brug for, hvis vores velfærdssamfund skal udvikle sig.
Center for Socialøkonomi har på det år, det har eksisteret, oplevet stigende opmærksomhed, ikke bare fra nye iværksættere med idéer om at starte virksomhed, men også fra kommunerne, fortæller centerdirektør Lars René Petersen.
- Kommunerne oplever, at de får flere og flere borgere, som de ikke kan finde arbejde til. Men via et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder kan de øge udviklingen af de lokale velfærdstilbud.
Fakta om socialøkonomiske virksomheder
- Fremmer et socialt formål, ofte via en helt ny løsning.
- Drives enten 100 procent via egenindtjening, via driftsaftale med en offentlig instans eller via et mix af egenindtjening, donationer og anden støtte.
- Center for Socialøkonomi åbnede i 2008 og yder rådgivning, strategiudvikling, formidling og netværk for socialøkonomiske virksomheder.
Se mere på www.socialokonomi.dk