Vi kan jo ikke reagere på noget, vi ikke ved

Socialrådgiveren nr. 8, 23. april 2009

Bedre underretninger og måske også flere. To skemaer på København Kommunes hjemmeside skal gøre det nemmere for både fagfolk og almindelige borgere at komme af med bekymringer om et barn. Vi har spurgt Tobias Børner Stax, som er kontorchef i kommunen.

Af Mette Mørk, journalist

Hvorfor er det nødvendigt at have særlige skemaer til underretninger?
Det er formålstjenligt, at vi sørger for, at det er så let som muligt at underrette os, hvis man har mistanke om, at et barn ikke trives. Vi kan jo ikke reagere på noget, vi ikke kender til.

Hvad er det konkret, skemaet kan?
Det kan sikre, at vi får så præcise oplysninger som muligt. Jo mere detaljerede informationer vi får, jo bedre. For eksempel kan det måske sikre, at vi får at vide, hvem der bliver underrettet om. Nogle gange får vi breve eller mails, hvor afsenderen er bekymret over et barn, men vi får ikke at vide, hvem det er. Og så er det jo lidt svært at handle på det.

Handler det også om, at I har været for langsomme til at reagere?
Nej, det mener jeg ikke, at vi har. Men selvfølgelig kan vi altid blive bedre. Skemaerne er en del af en indsats, der skal gøre kommunikationen omkring en underretning nemmere

Hvad er den anden del af indsatsen?
Den er rettet mod fagfolk for eksempel på skoler og i institutioner. De kan måske nogle gange føle, at de sender en underretning til os – og så sker der ikke mere. Men det gør der jo. Derfor laver vi for eksempel nu nogle kvitteringsskrivelser. De beskriver, hvad forløbet generelt er i sådan en sag, så underretterne ved, hvordan vi reagerer på deres henvendelse.

Hvis jeg ringer igen om et år, hvad har jeres indsats så betydet?
Jeg vil ikke sætte tal på, at vi har fået så og så mange henvendelser. Men jeg håber meget, at skemaerne betyder, at vi får kendskab til flere sager – og at vi har fået en bedre dialog med skoler og institutioner, så vi kan handle hurtigere.