En døråbner i hverdagen på skolen
Socialrådgiveren nr. 8, 23. april 2009
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og partifællen Mette Frederiksen satte skolesocialrådgiver Tine Cordua stævne for at høre om hendes arbejde på Tingbjerg Skole i et socialt belastet område uden for København. Begge politikere ser skolesocialrådgiveren som en hurtig og effektiv problemløser.
En af de sidste dage i marts er der besøg ud over det sædvanlige på Tingbjerg Skole. Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har sammen med sin partifælle Mette Frederiksen, socialordfører i Folketinget, taget turen ud til den nordvestlige kant af København for at høre om skolesocialrådgiver Tine Corduas arbejde – og for generelt at tage temperaturen på den socialkriminalpræventive indsats i et område, der har været præget af uroligheder.
I vinterferien 2007 var der lige som i flere andre byer landet over afbrændinger og konfrontationer mellem unge og politi. Der blev også sat ild til Tingbjerg Skole, som derfor er under renovering. Og i august blev en kun 19-årig mand dræbt af skud tæt på skolen.
Ritt Bjerregaard og Mette Frederiksen finder vej ind igennem de midlertidige barakker og bliver modtaget af skolelederen, som guider dem videre til Tine Cordua. Selv om pressen er inviteret, har de to politikere ønsket at have samtalen med skolesocialrådgiveren for sig selv.
Hurtig døråbner
De to politikere er begejstrede for Tine Corduas indsats. Mette Frederiksen karakteriserer skolesocialrådgiveren som en døråbner:
- Hun kan gøre tingene bedre, hurtigere og mere effektivt, fordi hun har adgang til de centrale aktører. Og tid betyder meget, når man arbejder med truede børn og unge. Det er vigtigt at kunne få de rigtige aktører til at mødes hurtigt. På sigt håber jeg, at børnene selv opsøger Tine Cordua. I det hele taget er skolesocialrådgiver-projektet et eksempel på, at det nytter, når de professionelle rykker ud i hverdagslivet. Vi bruger alt for mange penge på – ja, undskyld udtrykket – at slukke brande, selv om pengene er bedre givet ud på forebyggelse.
Også Ritt Bjerregaard udtrykker tilfredshed med skolesocialrådgiverens indsats, og fremhæver, at projektet i høj grad også handler om at sikre den gode dialog mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, så de ikke kan skubbe skylden på hinanden, når der for eksempel ikke er ageret optimalt i børnesager.
- Det er afgørende at få en socialrådgiver ud, som har kontakt med begge forvaltninger og på den måde bliver brobygger. Hun kan springe en masse bureaukrati over og kan derfor hurtigere være med til at løse problemerne.
Ritt Bjerregaard vil ikke afvise, at der skal ansættes flere skolesocialrådgivere, men siger:
- Det er en god idé at ansætte flere skole-socialrådgivere i det omfang, vi har råd til det, men jeg synes også, at det er fint at gøre som nu, hvor vi målretter indsatsen de områder, hvor der er ekstra brug for det.
Tilknyttet to skoler
Efter en rundtur på skolen, hvor børnene er på fornavn med Ritt og giver hende hånd, er der tid til at interviewe skolesocialrådgiver Tine Cordua.
Hun begyndte i jobbet sommeren 2008 og har været i kontakt med ca. 30 børn og deres familier i løbet af det første halve år. To dage om ugen er hun på Tingbjerg Skole, to dage på Husum Skole og en dag på socialforvaltningen, hvor hun er ansat.
- Jeg kan mærke, at jeg får mere og mere travlt, jo mere “kendt” jeg bliver her på skolen. Jeg drømmer om at sidde i et diskret hjørne væk fra administrationen, hvor børnene kommer spontant og uden nødvendigvis at fortælle, hvem de er, siger Tine Cordua, der i dag har lånt psykologens kontor, som ligger i samme barak som administrationen. På grund af brand-renoveringen har hun endnu ikke fået sit eget lokale.
En af hendes vigtigste opgaver er sammen med lærerne at få øje på bekymringsbørn, da det er bedre for barnet at få hjælp med små problemer på et tidligt tidspunkt, end at problemerne får lov at vokse. Som eksempel fortæller Tine Cordua om en familie, hvor forældrene skal skilles. Barnet har det i forvejen svært og får meget støtte i skole-regi blandt andet fra AKT-læreren (Adfærd, Kontakt og Trivsel, red.).
- Jeg vurderer, at hvis barnet ikke bliver sammen med sin mor i familiens bolig, vil det medføre skoleskift for barnet, måske en periode som boligløs og deraf en masse ustabilitet, som hverken mor eller barn vil kunne klare. Det vil blive til en større sag i socialforvaltningen. For at forebygge det er det vigtigt at støtte op om moderen, så hun får hjælp til at tale sin sag i Statsforvaltningen, så det ikke bliver hendes eksmand, der får tilkendt boligen.
Tine Cordua kontakter sin socialrådgiverkollega i distriktets Servicebutik og beder hende om at ringe moderen op.
- Det tog 35 minutter at fortælle moderen, hvad vi gør, og at få ringet til min kollega, som vil tage med moderen i Statsforvaltningen. Det gør noget ved mennesker at blive til en “social sag”, så det er superfedt at være med til at guide familier uden om det sociale system, når det er muligt at løse problemerne i normalsystemet.
Kan stille de frække spørgsmål
Hun nævner også sager, hvor børn reagerer på, at de har oplevet vold eller selv været udsat for vold. Her kan hun kontakte Mødrehjælpen, som har et projekt for mødre og børn med oplevelser om vold.
Når Tine Cordua beskriver sin rolle som skolesocialrådgiver, lægger hun stor vægt på, at hun er et “lokalt tilbud”:
- For nogle af familierne i Tingbjerg er det langt at tage de cirka fem kilometer til Vanløse, hvor den nærmeste Borgerservice ligger. Her på skolen kan jeg få fat i den arabiske lærer, der agerer tolk, og vi kan hurtigt yde råd og vejledning i konkrete spørgsmål. Jeg kan hjælpe med en opringning til for eksempel Udlændingeservice, Statsforvaltningen eller boligselskabet. Det handler i høj grad om tilgængelighed.
Tine Cordua holder desuden møder med forældre og lærere, hvor de taler om, hvilke forandringer der er nødvendige for at undgå, at problemerne udvikler sig. Og her mener hun, at hun har en force i kraft af, at hun er uddannet til og har erfaring med at spørge ind til private vanskeligheder i familien.
- Det kan handle om, at det er svært at komme i kontakt med hjemmet, eller at barnet ikke har madpakke eller skiftetøj med. Lærerne tager sig mest af det, der sker i skolen, mens jeg også bevæger mig ind i familiens privatsfære, hvilket kan være svært for nogle lærere. Det er lettere for mig at stille de frække og nærgående spørgsmål, da jeg ikke møder moderen hver morgen, når hun afleverer sit barn.
Men hvis problemerne spidser til, og der skal skrives en underretning på et barn, kommer Tine Cordua også gerne på banen og hjælper lærerne. De kan være i tvivl om, hvor bombastisk en underretning skal skrives for at have den ønskede effekt.
- Jeg tager sagsbehandler-brillerne på og forsøger at gøre underretningen så konkret som mulig: Hvad har skolen gjort indtil nu, og hvad er tidsperspektivet, når “et barn længe har udvist signaler på mistrivsel”. Taler vi om tre måneder, et halvt eller helt år? Jeg kan også deltage i et møde, hvor underretningen gennemgås med familien – og allerede her spørge, om familien vil give samtykke til, at læreren må blive orienteret om, hvad der sker i deres sag.
Tine Cordua forsøger også på andre måder at dæmme op for, at lærerne havner i “vi-får-aldrig-noget-at-vide-tomrummet” efter at have indberettet et barn. Hun gør sig umage med at hjælpe lærerne med at skaffe viden om, hvad forvaltningen planlægger af indsatser over for et barn.
- Hvis en lærer kommer og fortæller mig, at hun er frustreret over, at hun mangler viden om, hvad der sker med et barn, kan jeg sige til sagsbehandleren i kommunen, at det er vigtigt, at der bliver etableret et netværksmøde med barnets familie og sagsbehandler, hvor barnets klasselærer også deltager. Jeg har gode kontakter i og med, at jeg er ansat af socialforvaltningen – og tidligere har arbejdet som sagsbehandler. Jeg bruger mit bagland rigtig meget. Og jeg kan give de der små beskeder, som rykker i den rigtige retning og får de relevante mennesker til at tale sammen.
Projekt Socialrådgivere på Skolerne
Københavns Kommune etablerede i 2007 “Projekt Socialrådgivere på Skolerne”, hvor ti socialrådgivere blev tilknyttet de 25 mest udsatte skoler i København for at forbygge, at bekymringsbørns problemer udvikler sig og bliver så alvorlige, at en indberetning bliver nødvendig, og familien dermed bliver en social sag. Projektet er nu udvidet til 15 socialrådgivere, som er fordelt på 29 skoler.
Dokumentation
• 86 procent af skolesocialrådgivere, skoleledere og børnefamlieteam-chefer mener, at projektet i nogen eller i høj grad giver en bedre mulighed for at forebygge, at børns vanskeligheder udvikler sig.
• De ti skolesocialrådgivere i København har i det første år været i kontakt med 354 familier – over halvdelen af kontakterne er skabt gennem en lærer.
• Der har været flest henvendelser om adfærdsproblemer, skolefravær og problemer i forbindelse med skilsmisse.
• I 28 procent af sagerne er der foretaget en underretning, og i mindst 75 procent af sagerne er der kommet en afklaring.
Hvad kan skolesocialrådgivere?
Formålet med skolesocialrådgiv