Faggruppen Handicap

Faggruppen af Handicaprådgivere henvender sig til alle medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, som arbejder indenfor handicapområdet.

Det er gratis at være medlem, blot skal man være medlem ad DS. Du bliver medlem ved at indmelde dig via Selvbetjeningen.

Der er nedsat en bestyrelse til at administrere faggruppens arbejde. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, som ligger i umiddelbar forlængelse af konferencen i marts måned.

Bestyrelsen ser det som sin fornemste opgave at holde sig ajour med de politiske strømninger og den faglige udvikling indenfor handicapområdet.

Der er et tæt samarbejde med Sekretariatet i DS, især i forbindelse med høringssvar til Socialministeriet vedr. handicaprelaterede lovforslag og faglige spørgsmål indenfor handicapområdet.

Endvidere bliver bestyrelsen ofte inviteret til at deltage i forskellige faglige aktiviteter, f.eks. konferencer, arbejdsgrupper m.v.

En fremtidig opgave bliver samarbejdet med de tre regioner i DS og muligheden for netværksdannelse ud fra faglige interesser og på tværs af faggrupper, hvor det findes relevant.

Faggruppens flagskib er den årlige konference, som afholdes i marts måned. Konferencen tilbyder workshops, hvor der er mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger samt oplæg fra dygtige og engagerede fagfolk indenfor handicap eller socialrådgiverfaget generelt.

Konferencen strækker sig over to dage fra torsdag aften til fredag aften, hvor der sluttes af med en festmiddag. Der er rig lejlighed til at møde kolleger og udveksle erfaringer indenfor handicapområdet.

Konferencen annonceres i Socialrådgiveren samt her på siden sidst på året.

Bestyrelsen modtager gerne ideer og forslag til faggruppens arbejde og aktiviteter.

Du kan endvidere tilmelde dig faggruppens mailingliste, som er mødestedet, hvor der udveksles nyheder og gode ideer samt spørgsmål og svar inden for området.

Faggruppen har ca. 774 medlemmer.

Faggruppernes bestyrelsesarbejde
Ønsker du at vide mere om faggruppernes bestyrelsesarbejde og de praktiske forhold omkring det, så læs folderen Godt at vide.

Meld dig ind i faggruppen

Læs trin for trin hvordan du bliver medlem af faggruppen.

Seneste referat

 Læs referat fra bestyrelses-møde 31.08.12

Vedtægter for faggrupper

 Læs standardvedtægter for faggrupper