Uenighed om kvalitet i handleplaner

Socialrådgiveren nr. 1, 2. januar 2002

Telefonisk opfølgning på handleplaner i anbringelsessager er en realitet i Odense, lyder meldingen fra flere tillidsrepræsentanter. Det sker ifølge tillidsrepræsentanterne på grund af for få ressourcer på områdekontorerne. Ledelsen mener, at det kun sker i særligt pressede situationer.

Af Susan Paulsen

Kan en socialrådgiver lave en opfølgning på en handleplan på et anbragt barn ved at ringe til døgninstiutionen eller plejefamilien og stille sig tilfreds med et "alt går godt" uden selv at få syn for sagen? Det spørgsmål vil fællestillidsrepræsentant Anne Jørgensen gerne have et svar på. Derfor har hun endnu engang råbt højt om, at opfølgningen på handleplanerne ofte halter langt bagefter lovgivningens krav.

Ifølge loven skal der følges op på handleplanerne første gang efter tre måneder, derefter hver sjette måned. Og socialrådgiverne skal også tale med barnet og observere, om barnet trives med den pågældende foranstaltning.

Odense Kommune har fornylig bevilget flere ressourcer - 1,3 millioner kroner - til arbejdet med børnesager. Så i forhold til opfølg-ning på handleplaner burde alt derfor nu være i skønneste orden. Men det er ifølge Anne Jørgensen som nævnt ikke tilfældet.

- Man har stadig ikke de nødvendige ressourcer ude på de fire områdekontorer, og derfor foregår opfølgningen på handleplanerne for ofte som en administrativ opfølgning. I stedet for at køre ud til barnet på døgninstitutionen eller hos plejefamilien er der kun tid til at ringe derud. Man får altså ikke talt med barnet og ved derfor reelt ikke, hvordan det går. Men efter en telefonopringning kan man skrive i journalen, at man har fulgt op på sagen. Odense Kommune har tidligere fået revisionsbemærkninger, fordi sagsarbejdet med handleplanerne ikke har levet op til lovens tidsmæssige krav, men er ved seneste revision sluppet uden om anmærkningerne. Men vi laver ikke vores arbejde for at tilfredsstille revisorerne, men for at lave ordentligt socialt arbejde og hjælpe børnene og deres forældre.

Ingen tal
Da Anne Jørgensen var ude med sit budskab i lokalavisen Fyens Stiftstidende dagen før den store valgdag, afviste rådmand Ruth Larsen (S) kritikken. Hun sagde blandt andet:

"Jeg stoler på, at vores ansatte følger op på den måde, der er mest hensigtsmæssig. Hvornår man kan nøjes med at ringe, har jeg ingen jordisk chance for at svare på. Men hvis et barn er vel anbragt og har været det i flere år, kan en sagsbehandler godt udskyde et enkelt besøg til en anden gang og i stedet ringe plejefamilien eller institutionen op".

- Jeg kan godt forstå, at mit budskab ikke vækker begejstring på politisk hold, når vi nu endelig ikke har fået anmærkninger fra revisionen. Jeg kan ikke sætte tal på, hvor ofte en opfølgning sker telefonisk, men tilbagemeldingen fra kollegerne er, at det sker. Derfor ser jeg mig nødsaget til at gøre opmærksom på det, siger Anne Jørgensen.

Tillidsrepræsentant Helge Rahbek, der er socialrådgiver på områdekontoret Rosengården, konstaterer, at Anne Jørgensens budskab ikke er "grebet ud af lu ften".

- Selvfølgelig kan det forekomme, og det er også sket her i Rosengården i meget beskedent omfang. Vi har været foruroliget over, at der er sket et kvalitetsskred i opfølgningerne, men hvis man skal overleve i en situation med meget stor personaleudskiftning, som tilfældet har været i område Øst, så kan man blive nødt til at lave telefoniske opfølgninger på handleplaner. Min holdning er dog, at det ikke bør forekomme. Jeg ville være meget lidt glad, hvis det var en del af hverdagen hos os. Det er jo levende mennesker, vi har med at gøre. Og jeg tror heller ikke, at mine kolleger synes, at det er i orden, for det ligger langt fra vores kvalitetsbegreb.

Nødløsning
På områdekontor Øst afviser funktionsleder Kis Stentoft, at telefoniske opfølgninger på handleplaner udgør et problem.

- Det er ikke noget, man gør tit og ofte. Hos os kan det være en nødløsning, som vi er nødt til at anvende i forbindelse med den store personaleudskiftning, som vi har været ramt af. Nyansatte kan være nødt til at lave en administrativ opfølgning, og i den forbindelse aftale et møde så hurtigt som muligt.

- Dét her handler om andet end ressourcer. Det kræver en prioritering og bevidsthed om, at opfølgning på handleplaner er vigtigt. Man har ikke prioriteret handleplanerne så højt, som det faktisk er tanken i forhold til lovgivningen. Dermed ikke sagt, at socialrådgiverne ikke laver noget. De har blot ikke altid lavet den rette prioritering, lyder det fra ledelsessiden.

Kis Stentoft understreger desuden, at kommunen netop nu er i færd med at gennemføre to kursusdage om kvalitet i handleplaner for samtlige af kommunens myndighedssocialrådgivere.

Stor personaleudskiftning
Meldingen fra tillidsrepræsentant Britta Lund Hansen er noget skarpere:

- Jeg hører fra mine kolleger, at kvaliteten i handleplanerne ikke er fagligt i orden set fra en socialrådgivervinkel. Men det kan godt være, at ledelsen er parat til at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg hører, at mine kolleger af og til er nødt til at nøjes med at ringe for at høre, om Peter nu har det godt på sit anbringelsessted. Det kan godt være, at Kis (funktionsleder, red.) har ret i, at det kun gælder i forbindelse med nyansættelser, hvor der opstår et tidspres, men med så stor udskiftning, som vi oplever på områdekontor Øst, så er det næsten den situation, vi står i hele tiden. De nyuddannede bruger stedet til oplæringssted og rykker så videre efter kort tid.

- Hvordan mener du, problemet kan løses?

- Man må ansætte nogle flere, så folk ikke hele tiden skal have ondt i maven over ikke at gøre deres arbejde godt nok. Man kunne ønske, at Odense Kommune ville bruge Ny Løn til at fastholde medarbejdere. Her på Fyn er vi nogle af de dårligst lønnede socialrådgivere. Lidt uden for Odense i for eksempel Munkebo kan nyuddannede starte på løntrin 27.

- Der er fornylig bevilget flere ressourcer til området. Kan det afhjælpe problemet?

- Når der er stor dimensionsforskel på arbejdsopgaver og antallet af ansatte, så rækker 1,3 millioner ikke langt, mener Britta Lund Hansen.