Udlevering af børn i Norden

Socialrådgiveren nr. 21, 3. november 2004

Hvorfor politiet og ikke fogedretten?

Af Tage Gøttsche

For en snes år siden flyttede en norsk mor til Esbjerg med sine børn. Det viste sig hurtigt, at børnene var blevet tvangsfjernet i hendes norske hjemkommune. Hun havde benyttet et besøg med børnene til at drage til Danmark med familien. Da den norske kommune fik nys om opholdsstedet, gik kommunen til fogedretten i Esbjerg for at få børnene udleveret til Norge. Der er et vidtstrakt retligt samarbejde imellem de nordiske lande, men det gik galt i sagen. Fogedretten og senere Landsretten behandlede sagen efter en konvention (en aftale) mellem Norge og Danmark, som imidlertid viste sig slet ikke at handle om udlevering af tvangsfjernede børn. Sagen blev derfor afvist. Det har nordmændene nok undret sig over.

I en senere sag prøvede de norske myndigheder igen ved fogedretten i Danmark. Denne gang var de tre landsdommere mere kvikke. Børnene blev udleveret til de norske myndigheder af Landsretten, men dommerne gjorde opmærksom på, at det igen var de forkerte paragraffer, som blev brugt. De skandinaviske lande har siden 1971 haft en indbyrdes aftale om at respektere hinandens afgørelser bl.a. i sager om tvangsfjernelse. Det er blot ikke - som normalt i den slags sager - fogedretten, som skal tage affære. Det er politiet som har pligt til at udlevere børnene til det andet skandinaviske land, når politiet blot får en afgørelse fra landet om tvangsfjernelse og en anmodning om at udlevere.

Husk det, hvis I som socialrådgivere bliver bedt om at assistere. Og så er politiet i modsætning til fogedretten gratis. Reglerne findes i Lov nr. 498 af 23/12 1970 om udlevering til et andet nordisk land.

Tage Gøttsche er jurist og har tidligere været timelærer på Den Sociale Højskole i Århus. Han arbejder nu som selvstændig advokat. I denne klumme "Regelrytteren" vil Tage Göttsche fremover svare på socialretlige spørgsmål fra socialrådgivere.