Kan man nøjes med at ’redde’ de unge i arbejdstiden?

1. juli 2010 - Hvor går solidariteten med de unge hen, når du går hjem fra arbejde? Det er omdrejningspunktet i et debatindlæg, der lægger op til diskussion af ’gyldne regler’ for arbejdet med kriminalitetstruede unge. Du kan også være med. 

Af Susan Paulsen

Den bedste foranstaltning må være den faste tilknytning. Kan man nøjes med at ”redde” de unge i arbejdstiden? Og der skal samarbejdes på tværs.

Sådan lyder nogle af de bud og spørgsmål, der er kommet i forbindelse med, at vi i sidste udgave af Dansk Socialrådgiverforenings Nyhedsbrev satte gang i en debat om, hvordan socialarbejdere bedst forebygger kriminalitet blandt børn og unge.

Det sker, fordi Dansk Socialrådgiverforening - i tæt dialog med praktikere og andre eksperter - er i gang med at formulere en række gyldne regler for arbejdet med kriminelle unge, som skal præsenteres ved en høring på Christiansborg til den 20. september.
 
» Tjek ind på vores hjemmeside og vær med i debatten. Her kan du også læse debatoplæggget ’Gyldne regler for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge’

Hvor langt rækker solidariteten?
Vi bringer et uddrag af debatten fra vores hjemmeside. Blandt andet fra Peter Jensen, SPUK, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter:

- Jeg er selvfølgelig enig i, at professionelt socialt arbejde er et job, der skal aflønnes, men spørgsmålet er altså, om man kan nøjes med at ’redde’ de unge i arbejdstiden. Er vi ikke også forpligtede som samfundsborgere - og særligt forpligtede med den særlige viden, vi er i besiddelse af? (…) Sådan spørger Peter Jensen fra og han fortsætter:

- Jeg tror ikke, at der er nogen vej uden om at diskutere, hvem man er solidarisk med, og hvor langt solidariteten går. Og det er ikke for at rejse en traditionel Florence Nightingale-diskussion, men for at rejse en diskussion af, hvor vidt solidariteten kan afgrænses til den tid, jeg bruger på og bliver aflønnet af ’systemet’, eller om solidariteten også har betydning for min livsverden.

Institutionerne skal holde fast
Connie Ø. Nyeboe har også været med i debatten. Hun forslår, at opholdsstederne bør indrettes, så de også kan rumme uadreagerende unge.

- Noget, der kunne hjælpe kriminalitetstruede anbragte unge, er så få institutionsskift som muligt. Det er ærgerligt, at unge med udadreagerende og voldelig adfærd i hjemmet bliver anbragt på institution, der også sender den unge videre, når der på institutionen opstår en episode med udadreagerende og voldelig adfærd. Institutionerne kunne måske indrettes med to afdelinger. En afdeling, hvor man har flere friheder og en afdeling, hvor man afsoner sin straf evt. med fodlænken, hvis man har overskredet grænsen. (…) Den bedste foranstaltning må være den lange faste tilknytning, skriver hun.

Tværfagligt samarbejde

Britta Nielsen, der er ansat i Kriminalforsorgen efterlyser mere tværfagligt samarbejde:

- Som ansat i Kriminalforsorgen oplever jeg ofte, at de kommunale medarbejderes kendskab til retssystemet og Kriminalforsorgens arbejde er meget begrænset. Ungesamråd og lignende tiltag på tværs af kommuner, regioner og staten er meget vigtige både i forhold til forebyggelse og gode løsninger, når ”skaden er sket”. Så videndeling og samarbejde er alfa og omega, mener Britta Nielsen.

Høring 20. september på Christiansborg
Målet med debatten er at præsentere de gyldne regler på en høring på Christiansborg den 20. september. Du har altså chancen for at fortælle folketingspolitikere og andre om, hvordan vi bedst forbygger kriminalitet blandt børn og unge.

» Debatten fortsætter, så tjek ind på vores hjemmeside og vær med