Nedsættende sprog krænker klient

”Han er en person, som virker frastødende på andre mennesker”. Sådan beskriver to socialrådgivere en klient i et afklaringsforløb. Kan man det? Etisk Råd mener, at det nedsættende sprog krænker klienten og forstærker den ulige magtbalance mellem klient og socialrådgiver.
 
Af Etisk Råd

Etisk Råd har modtaget en henvendelse fra en socialrådgiver (herefter også omtalt som ”henvender”). Henvender har modtaget en skriftlig redegørelse for et afklaringsforløb i forhold til jobmuligheder af en af hendes klienter.

Redegørelsen er underskrevet af socialrådgiverne HP og LU (Herefter også omtalt som henholdsvis Hanne og Lone).

Henvender finder, at redegørelsen er gennemsyret af en personlig fordømmelse af klienten, som henvender finder uetisk. Hun er stærkt i tvivl om, hvordan man som socialrådgiver/ samarbejdspartner skal forholde sig - udover at råde klienten til at klage over redegørelsen.

Rådet har med klientens accept modtaget en kopi af redegørelsen og har indhentet og modtaget partshøring fra de to socialrådgivere, der har underskrevet redegørelsen.
 
Socialrådgiverens personlige ansvar
Rådet finder, at sagen hovedsageligt berører tre af principperne i Dansk Socialrådgiverforenings Etikvejledning: 1) princippet om respekt for klientens integritet, 2) princippet om borgerens deltagelse og 3) princippet om selvstændighed gennem gensidighed.
Derudover rejser sagen en vigtig diskussion af indholdet i og grænserne for socialrådgiverfagets faglighed, som inddrager spørgsmålet om socialrådgiverens personlige ansvar.

De to socialrådgivere, der har underskrevet redegørelsen, henviser til, at udtalelsen er udarbejdet iht. "Arbejdsevnemetode, Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, udgivet i 2001".

Den ene underskriver Hanne er på ingen måde enig med den socialrådgiver, der har henvendt sig til rådet, i at beskrivelse af de uetiske punkter i udtalelsen fra afklaringsforløbet, men mener, at udtalelsen beskriver de punkter, som er nødvendige for forståelsen af den person, det vedrører.

Ingen grund til revurdering
Hanne mener, ”at udtalelsen gør borgeren opmærksom på forhold, som han så kan reflektere over og dermed rette sin attitude. Dermed gives der mulighed for, at man er i stand til at tage ansvar for sit liv, sine valg og konsekvenserne af dem."

Hanne mener, at udtalelsen dermed er med til at være "ressourceformidlende og skabe valgmuligheder, som kan hjælpe den enkelte til at bevare, opnå eller genvinde magten over egen tilværelse".

Hanne fortsætter "at der tages udgangspunkt i den beskrevne persons forhold udfra en samlet vurdering af, hvad personen har brug for at vide om sig selv for at komme videre. Der tages også udgangspunkt i at beskrive punkter, som kan have betydning i en vurdering af fremtidig forsørgelsesgrundlag".

Hanne mener, at udtalelsen er i fuld overensstemmelse med de etiske regler i Dansk Socialrådgiverforening.

Den anden socialrådgiver, Lone, mener ikke, at der er grund til at revurdere den faktuelle vurdering af borgerens kompetencer og barrierer, men giver udtryk for, at "i bagklogskabens lys, burde jeg have været mere opmærksom på formuleringerne i rapporten og reageret mere på dette, end jeg valgte at gøre på daværende tidspunkt."

Klient: Faktuelle fejl
Etisk Råd hæfter sig ved, at udtalelsen er sendt i udkast til klienten til partshøring, og at klienten, såfremt han har kommentarer, skal sende dem eller ringe til de to underskrivere Hanne og Lone. 

Rådet har også modtaget klientens skriftlige indsigelse imod udtalelsen. Klienten mener, at ”den er fyldt med faktuelle fejl, og han vil gerne klage over den generelle beskrivelse og vurdering af hans person og sine personlige ressourcer.”

Rådet er ikke bekendt med, hvorledes den endelige udtalelse ser ud, ej heller om hans klage er blevet behandlet.

I udkast til udtalelse fremgår det, at klienten er mødt meget sparsomt frem til afklaring og vurdering, faktisk under halvdelen af de afsatte dage. Han skaffede sig selv en praktikplads, men her mødte han meget ustabilt og endte med helt at udeblive.

Det er på den baggrund, at udkast til udtalelsen er udfærdiget.

I udtalelsen fremgår det, at klienten undervejs i forløbet udtaler, at han ikke kan se formålet med forløbet, at han har mange problemer, går til psykolog og får medicin, fordi han havde en depression.

Ringe fremmøde
I udkast til udtalelsen er der, på trods af det ringe fremmøde og klientens udtalelser undervejs, sket en vurdering ift. omstillingsevne, arbejdsrelevante ønsker, præstationsforventninger og helbredsforhold - psykiske ressourcer samt en afsluttende vurdering.

Der er anvendt udtalelser som:

1. "Svært ved at omstille sig indenfor et område, hvor han skal arbejde tæt sammen med andre. Det begrænser hans arbejdsmuligheder" 
2. "Han har nogle ønsker om job, som ikke helt svarer til hans kvalifikationer" 
3. "..Han kan præstere en arbejdsindsats.., men der skal kun en mindre utilfredshed til ... så vurderes de negative præstationsforventninger at have overtaget... det kan blive vanskeligt at fastholde et arbejde”.
4. " Har psykiske problemer, med spekulationer og hovedpine... han er påståelig”, (gentager at han er blevet lovet...) 
5. " En person, som virker frastødende på andre mennesker" 
6. "hans arbejdsrelevante ønsker er urealistiske og ensidige."

Rådet finder ikke, at disse udtalelser er etisk forsvarlige, ligesom oplysningerne er givet videre uden samtykke fra klienten.

Gensidighed i relationen
I en relation imellem rådgiver og klient, der fremstår så negativt, som den tilsyneladende gør i denne sag, er der brug for at være ekstra påpasselig med, hvad man som socialrådgiver skriver i en udtalelse.

Det skønnes at være af stor vigtighed, at socialrådgiveren personligt gennemgår sin udtalelse med klienten og sikrer, at klientens kommentarer tilføjes udtalelsen, inden den sendes til rekvirenten.

Klientens deltagelse er et andet af principperne der ikke ses overholdt. Socialt arbejde indebærer at løse sociale problemer i loyalitet med klientens interesser og i et samarbejde.
Socialrådgiveren skal arbejde på at skabe ligeværdige og respektfulde rammer for samarbejdet. At information skal gives i et klart og tydeligt sprog, som også klienten forstår, forpligter socialrådgiveren til at begrunde sine udsagn med konkrete eksempler fra den konkrete kontekst og med behørig hensyn til den tid indenfor, hvilken udtalelsen er baseret - og på, om der er en gensidighed i relationen eller ej. Jo mere sporadisk kendskabet er, og jo mindre gensidighed der er i relationen, jo mere forsigtigt ordvalg vil da være passende.

Rådet vurderer, at pligten til at skabe ligeværd og respektfulde rammer ikke er opfyldt. Rådet finder, at udtalelsen i sin beskrivelse af klienten anvender et nedsættende og distanceret sprogbrug, og kommer derved til at krænke klienten ved at hæve sig op over personen. Ved at anvende et sådant sprogbrug forstærker rådgiverne den ulige magtbalance mellem klient og socialrådgiver og begrænser mulighederne for en ligeværdig dialog og klientens deltagelse.
 
Identitet og valgmuligheder skal styrkes
Socialt arbejde baserer sig endvidere på værdien af selvstændighed gennem gensidighed. I den forbindelse er det socialrådgiverens rolle at være ressourceformidlende og at skabe valgmuligheder for den enkelte borger. Værdien indebærer desuden at styrke enkeltpersoners og gruppers kollektive identitet, så de opnår frihed til at magte eget liv og levevilkår samt frihed til at kunne klare sig selv og udvikle sig selvstændigt (jf. Etikvejledningen afsnit 2.1).

Det vil sige, at det ifølge denne værdi ikke er tilstrækkeligt alene at formidle problemer i et respektfuldt sprog. Som socialrådgiver har man også ansvar for at bidrage til at skabe selvstændighed gennem gensidighed, hvilket betyder at have fokus på at formidle ressourcer, skabe valgmuligheder og styrke klientens identitet.

På den måde kan klienten blive bragt i en situation, hvor de så vidt muligt kan magte deres eget liv. Ifølge rådets vurdering efterlader rapporten kun begrænset mulighed for disse elementer, herunder at styrke klientens identitet og udvikling. De vurderinger, som bliver foretaget i rapporten, er oftest vendt mod, hvad klienten ikke magter eller ikke kan, frem for hvad han netop er i stand til og dermed en identifikation af udviklingsmuligheder. Effekten kan blive, at klienten nedbrydes.

Ufrugtbart samarbejde
Generelt finder rådet, at udtalelsen fra de to socialrådgivere bærer præg af et ufrugtbart samarbejde mellem klienten og socialrådgiveren. De har ikke kommunikeret deres oplevelse af ham under forløbet, så der kunne være kommet en dialog og læring ud af det.

Som socialrådgiver er det centralt at være åben om, at man selv indgår som en væsentlig del af enhver interaktion med borgeren, hvor man både gennem interaktionen og gennem en fortolkning af interaktionen selv bidrager til at producere en viden om klienten. Man indgår i en relation, og de oplevelser, man har af klienten, er afhængige af, hvordan denne interaktion er opnået undervejs i forløbet.

Mangel på selvkritisk refleksion
Etisk Råd finder, at der i det konkrete tilfælde er en mangel på selvkritisk refleksion over de to socialrådgiveres egen rolle i relationen og kontakten med borgeren. I det tilfælde, hvor man som socialrådgiver oplever, at man ikke kan skabe den fornødne kontakt og tillid til en borger, bør det være socialrådgiverens forpligtelse at arbejde med at erkende dette forhold.

I disse tilfælde kan det være en løsning at lade en anden socialrådgiver forsøge at skabe en bæredygtig og tillidsfuld kontakt. Dette forhold berører det personlige ansvar, som omtales i Adelaide-dokumentet som én af retningslinjerne for professionel adfærd, hvor socialarbejdere skal indse, at de står til ansvar for deres handlinger over for de mennesker, som de arbejder med.

Det er alene et personligt anliggende, som kun den enkelte socialrådgiver er i stand til at rette op på. I denne sammenhæng handler det personlige ansvar om, at socialrådgiveren står til regnskab for, hvad der står skrevet i udtalelsen, som afspejler socialrådgiverens valg og handlinger.

November 2010