Hjallerup marked i Folketinget

Debatindlæg af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, bragt i Information 6. juni 2011.

Afslutningen på folketingsåret har i et socialpolitisk perspektiv lignet Hjallerup marked i en grad, så jeg har svært ved at få underkæben op på plads. De lovforslag og aftaler der er kommet ud af det, kan kun bedømmes til dumpekarakter.

Et af lovforslagene handler om indsatsen mod socialt bedrageri. Det er et indgribende forslag, som i vanlig stil blev forsøgt hastet igennem med en høringsfrist på otte arbejdsdage. Det forhindrede ikke en række bekymrede høringssvar, som advarede mod ideen om at give Pensionsstyrelsen ret til at standse tilfældige rejsende på vej hjem fra ferie og kræve dokumentation for navn, adresse, cpr-nummer, pas og billet, hvis de skulle ligne nogen, som var rejst på ferie med kontanthjælp i portemonnæen. Også bankkonti vil forslaget give adgang til uden samtykke, alene ved mistanke om socialt bedrageri. Institut For Menneskerettigheder (IMR) kaldte ved en Folketingshøring lovforslaget for ”snedigt udformet”, fordi det dækker over en grundlovsstridig overskridelse af privatlivets fred uden konkret mistanke, ved tilfældig udpegning og uden klageadgang. Kritikken skærpes af, at det forventes, at der fanges så få sociale bedragere med de nye regler, at iværksættelsen af dem vil være dyrere end gevinsten. Hvad siger den ansvarlige minister Støjberg til det? ”Jeg synes, de stikprøvekontroller vi her indfører, er den mildest mulige måde at gøre det på” (pol. 29. maj 11). Mageløst.

Seniorførtidspensionen er en anden ide, som ikke holder til et praksis-check. På den ene side, skal den tildeles dem, som nu går på efterløn, fordi de føler sig nedslidte. På den anden side skal arbejdsevnen være varigt nedsat til det ubetydelige. Da retten til efterløn er betinget af, at man står til rådighed, kan man imidlertid ikke også være uden arbejdsevne. Der må ikke gennemføres arbejdsprøvninger, men det er ikke nok, at lægen mener, at førtidspension er en god ide. Ansøgningerne skal behandles ”på det foreliggende grundlag” indenfor seks måneder, men jobcentrene har intet ”foreliggende grundlag” på dem, der ligesom de nuværende efterlønnere, kommer direkte fra et job. Så hvad er det, den ansvarlige minister Støjberg mener, der skal lægges til grund for både afklaring og berettigelse til denne turbo-pension? "Seniorførtidspensionen vil blive tildelt på samme kriterier som den nuværende førtidspension. Forskellen er for det første, at man får en afklaring allerede i løbet af et halvt år, og for det andet, at man selv kan søge om en førtidspension,"(avisen.dk 1. marts 11). Mageløst igen.

Topscoreren i denne ulykkelige gennemgang må dog blive DF’s brutale krav om, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal straffes med et halvt år på starthjælp, hvis de misser en aftale med jobcenteret. Det skal angiveligt få flere indvandrere i arbejde. Men arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er mestendels pæredanske. Så skifter argumentet til, at flere tusinde ledige på kontanthjælp og starthjælp hvert år afslår tilbud uden grund. Men hvis starthjælpsmodtagerne allerede afslår uden grund, hvorfor er mere starthjælp så hjælpsomt? Og der er allerede tre hårde sanktionsmuligheder, som enten stopper hjælpen helt, uddeler en ”dummebøde”, hvis f.eks. et tilbud om et job afslås, eller forlanger hele kontanthjælpen tilbagebetalt. Og sanktionerne bruges flittigt. Selv når man ser bort fra stigningen i ledigheden, er andelen, der udsættes for en sanktion steget fra 34 til 49 pct. fra 2009-10. Beskæftigelsesministeriet har desuden dokumenteret, at sanktioner kun virker, hvis de falder prompte. Der er altså ingen sammenhæng mellem varighed og virkning. Dertil kommer, at De økonomiske Vismænd allerede i 2006 foreslog starthjælpen afskaffet, fordi den snarere er et brutalt skub ud over kanten, end et kærligt skub ind på arbejdsmarkedet, som Støjberg kalder det. Hvad siger den ansvarlige minister Støjberg til den nye sanktion? ”Det er en god ide, fordi det jo bærer det princip i sig, at det er et frit valg. Fordi det er jo kun i det tilfælde, at man bliver væk uden gyldig grund, at man bliver trukket i kontanthjælp” (DR 27. maj 11). Mageløst gange tre.

Hvordan kan en minister slippe af sted med bare at ”synes” noget, når der er så store sager på spil? Er både Grundloven og almindelig saglig argumentation ligegyldig? Ved ministeren ikke, at pensionsloven allerede giver mulighed for at søge pension på det foreliggende grundlag? Og at 75 pct. af dem, der fik afslag i 2009, søgte efter denne bestemmelse? I hvilken forståelse af det danske sprog er en benhård økonomisk undergravende sanktion blevet til en god ide? Og hvis ministeren synes, at der mangler sanktionsmuligheder, hvorfor foreslog hun den så ikke, da reglerne blev afbureaukratiseret i 2009?

Er De forvirret? Så følg med til efteråret, hvor vi kan glæde os til en valgkamp, hvor jeg er sikker på, at niveauet for videnskabeligt belæg og argumentation bliver endnu mere beskæmmende.