Bevar jobcentrene i kommunerne

Socialrådgiveren nr. 15, 6. oktober 2011

Dansk Socialrådgiverforening og Kommunernes Landsforening er enige om, at beskæftigelsesområdet ikke bør blive splittet op, så en del af ansvaret ligger i kommunerne og en anden del i eksempelvis seks-otte beskæftigelsesregioner.

Tekst Mette Ellegaard

Hovedbestyrelsen havde på sit seneste møde en debat om beskæftigelsesområdet med Erik Nielsen, formand for Kommunernes Landsforenings (KL) erhvervs- og beskæftigelsesudvalg. Formålet var at afklare fælles mål – eller mangel på samme – for blandt andet jobcentrene. I store træk er Dansk Socialrådgiverforening og KL enige om at bevare den nuværende struktur og ikke, som foreslået af LO, FTF og AC, igen splitte området op, så en del af ansvaret ligger i kommunerne og en anden del i eksempelvis seks-otte beskæftigelsesregioner. Formand Bettina Post indledte samtalen med at præsentere DS´ holdning:

– Vi skal have en arbejdsmarkedspolitik i stedet for en ensidig beskæftigelsespolitik. Vi skal have mere indflydelse til parterne – vi har pralet af vores flexicurity ude i verden, mens fagbevægelsen er blevet stækket herhjemme. Vi synes, at a-kasserne skal have en større rolle, vi skal blandt andet bruge den ekspertise der er i a-kasserne til at målrette uddannelsesforløb til ledige. Vi skal fokusere på opkvalificering af arbejdskraftreserven. Og så er der for meget meningsløst bureaukrati, jeg bliver hver eneste dag bekræftet i, at det her er den vigtigste forhindring i, at der kan ske noget meningsfuldt.

Og hun fortsatte:
– Jeg er ikke enig i, at vi skal have en helt ny struktur. Vi ved, at når man fragmenterer indsatsen med vandtætte pengekasser mellem grupperne, så vil det skabe et a- b- og c-hold, fordi de ledige skal have deres hjælp forskellige steder.  Vi vil gerne sammen med KL sørge for, at det hele ikke bliver splittet helt op.

Skumfiduser og pipfugle
Erik Nielsen lagde sit talepapir fra sig og sagde, at meget af hans indlæg allerede var blevet sagt, underforstået: KL og DS ligger tæt op af hinanden. Men som en meget talende, improviserende og vidende mand på området havde han ikke problemer med at supplere og udbygge. Blandt andet lagde han ud med en stor ros til socialrådgiverne:

– Den store omlægning af jobcentrene er gået over al forventning. Vi har tredoblet antallet af ledige uden at få ekstra bemanding, så I kan godt være bekendt at klappe jer selv på skulderen, for samtidig er der kommet flere regler. Og det er regler på tværs, så der skal også koordineres yderligere. Selve aktiveringen er desværre blevet talt ned, blandt andet på grund af pipfuglekurserne i Aalborg og skumfiduserne i Middelfart. Det er rigtig ærgerligt, for de her kurser kan være rigtig gode for nogen, måske var det bare ikke de rigtige, der blev udpeget til at gå på dem, sagde Erik Nielsen og mente videre:

– Man kan ikke være bekendt som minister at tale jobcentrene ned. Inger Støjberg kan gøre opmærksom på, at de her kurser ikke var i orden, men bør ikke lade det gå ud over hele området, som hun gjorde ved at fokusere på virksomhedspraktik i stedet. Nu bliver vi skældt ud af LO for at kassetænke, og sådan kan det også godt se ud. Men når der kommer en melding fra ministeren om, at vi skal gå en bestemt vej, så er det den vej vi går – særlig når det samtidig udløser refusion.

Refusionssystemet bør fjernes
Erik Nielsen har været involveret i beskæftigelsesområdet i årtier og kender i detaljer til udviklingen på området. Om bureaukratiseringen sagde han:

– Jobcenterreformen har også medført en masse kontrol. Vi så det ikke til en start som mistillid, men i dag handler det for de ledige om straf og styring. Og det er en fantastisk dårlig situation at møde borgerne i. Det er vigtigt, at de ansatte ikke også føler, at der er mistillid til deres arbejde, men det indførte Claus Hjort jo. Problemet er, at vi bruger det samme system, selv om ledigheden vokser, og det duer ikke. Vi bør i dag skrotte det meste af bureaukratiet og gøre det hele mere individuelt. Refusionssystemet bør fjernes, vi bør starte med høj refusion og drosle det ned, efterhånden som den ledige bliver hængende i systemet. Vi har jo større glæde af borgere i arbejde, de har det selv bedre, de betaler skat med videre.

– Så til LO (som kritiserer kommunerne for indsatsen for ledige, red.) siger jeg: Det kan godt være, det er jeres medlemmer, men det er vores borgere! Og til Socialdemokraterne siger jeg, at vi (KL, red.) ikke vil finde os i, at de ruller jobcenterreformen tilbage. Det ville være vanvittigt. Så det interessante lige nu er, hvad der sker på den politiske bane. Jeg tror, at de i toppen af partiet nu er med på, at vi skal finde en pragmatisk løsning.
Hovedbestyrelsen var svært tilfreds med samtalen og med at have en alliancepartner i Kommunernes Landsforening.
 

Lys fremtid for “uden for nummer”

Tidsskriftet ”uden for nummer”, som udkommer to gange årligt sammen med Socialrådgiveren, får nu en vitaminindsprøjtning fra skolerne. Fire professionshøjskoler har takket ja til et redaktionelt og økonomisk samarbejde, og det betyder, at tidsskriftet indtil videre vil overleve, også i trykt form. En undersøgelse blandt medlemmerne i foråret viste en fortsat stor interesse for tidsskriftet, og det samme gjorde sig gældende, da foreningen holdt et seminar med “interessenter” fra skoler, forskermiljø med videre. Disse positive meldinger fik hovedbestyrelsen til at love tidsskriftets overlevelse i indtil videre tre år mere. “Godt vi bevarer vores baby”, som en kommenterede.