Klog på offentligt forsørgede danskere? Quiz med og vind!
08.12.2011 - Hvor meget er antallet af danskere på offentlig forsørgelse steget siden 2008? Og er der flest kvinder eller mænd på førtidspension? Quiz med om et af tidens hotteste debatemner: Offentligt forsørgede danskere i alderen 16-64 år. Du kan vinde et SuperGavekort.
Af Ole Larsen
Quizzen er slut. Her kan du se de rigtige svar.
Carina-sagen fik i sidste uge debatten om offentligt forsørgede danskere til at blusse op igen. Hvor mange er de? Hvem er de? Og hvor kommer de fra?
Nyhedsbrevet er dykket ned i en aktuel publikation fra Danmarks Statistik for at blive klogere på gruppen af offentligt forsørgede danskere. Det kan du måske også blive?
Quiz og vind
Gæt rigtigt på følgende fem spørgsmål og deltag i lodtrækningen om tre SuperGavekort á 300 kr.
Tip: Det er svarene i Temapublikationen Offentligt forsørgede, 16-64 år fra Danmarks Statistik (pdf), vi anser for at være rigtige. Under quizzen bringer vi en række fakta om målgruppen, dog ikke svarene på quizzen. Så nemt skal det heller ikke være :-)
I øvrigt opererer Danmarks Statistik med syv grupper af offentligt forsørgede: nettoledige (alle, som modtager dagpenge), personer i vejledning og opkvalificering, personer i støttet beskæftigelse, personer på barselsdagpenge m.v., førtidspensionister, efterlønsmodtagere og øvrige offentligt forsørgede (kontanthjælpsmodtagere, som ikke er med i en af de øvrige grupper, modtagere af introduktionsydelse, personer på ledighedsydelse mv.). Grupperne kan ses på publikationens side 90.
Alle er velkomne til at deltage! Det er dog kun medlemmer, som kan vinde præmier. Vi trækker lod blandt de, som har svaret rigtigt på flest spørgsmål. Sidste frist for at svare er torsdag den 15. december kl. 9.00.
Nogle fakta om gruppen offentligt forsørgede
Offentligt forsørgede danskere er "personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige". Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er blandt andet efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.
Temapublikationen Offentligt forsørgede, 16-64 år fra Danmarks Statistik (pdf), indeholder blandt andet følgende fakta om offentligt forsørgede danskere.
Generelt:
- De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 procent af alle mellem 16 og 64 år i Danmark i 2010.
- I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 proocent.
Om efterløn:
- Hovedparten af dem, der overgik til efterløn i 2010 var beskæftigede
ultimo november 2009. - Der overgik en langt større andel til efterløn i 2010 af dem, der
var registrerede som arbejdsløse ultimo november 2009 end af
dem, der var der beskæftigede. Specielt personer med længerevarende
ledighedsforløb overgik til efterløn. - Flertallet af de beskæftigede, der overgik til efterløn i 2010,
havde senest haft et arbejde som lønmodtager på grundniveau,
og færrest havde været topledere.
Om førtidspension:
- Der er kommet markant flere unge førtidspensionister de seneste år. Unge fik hovedsageligt førtidspension pga. psykiske lidelser mv. i 2010.
- 11 procent af de 18-64-årige fra ikke-vestlige lande modtog førtidspension
i 2010. Mere end halvdelen af disse var flygtninge. - 3 procent af de personer, der var beskæftiget i branchen ejendomshandel
og udlejning i november 2006 overgik i løbet af de fire
efterfølgende år til førtidspension. - I 2010 overgik 18.000 personer til førtidspension. Én ud af seks af disse var i beskæftigelse ultimo november 2009, mens det samme var gældende for fire ud af fem i hele aldersgruppen.
- Halvdelen af de 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension
på grund af en diagnose af psykiske lidelser mv.
Om fleksjob:
- Af dem, der startede i deres første fleksjob i 2010, var to ud af fem beskæftigede november 2009, mens den tilsvarende andel for hele aldersgruppen var fire ud af fem.
- Halvt så stor en andel af nye fleksjobbere i 2010 havde tidligere haft et arbejde, der krævede højt kvalifikationsniveau eller ledelse, som i aldersgruppen som helhed.
- Hver anden af de nye fleksjobbere i 2010 var forsørget af det offentlige to år før påbegyndelsen af det første fleksjob.
Om kontanthjælp:
- Hver fjerde modtager af kontanthjælp, der ikke var jobklar, var fra et ikke-vestligt land i 2010.
Vær ekspert
Riget fattes penge og færre skal udstødes fra arbejdsmarkedet. Sådan står der i den nye regerings arbejdsgrundlag.
Spørgsmålet er, hvad gør vi? Spil ind med forslag til, hvordan flere udsatte ledige får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Her kan du også læse de seneste ekspertbud fra socialrådgivere, fx "Skab kontakt til virksomheder, skab kontakt mellem ledige og arbejdsgivere og formidle jobs og uddannelse målrettet den enkelte".
Tidligere quiz
For nylig quizzede vi om målgruppen ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som består af cirka 70.000 danskere. Vi spurgte blandt andet, hvor mange i matchkategori 5, som på et tidspunkt har henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. Dette kunne fx dreje sig om smerter i brystet eller svimmelhed.

