Reform bunder i hysteri

Socialrådgiveren nr. 5, 15. marts 2012

Vi har i 40 år haft et konstant antal af offentligt forsørgede, og vi har verdensrekord i antal personer på arbejdsmarkedet. Så hvad er det rigtig gode og nye for førtidspensionister og fleksjobbere?

Kommentar af Simon Thorbek, pensioneret lektor i socialret

Baggrunden for reformen er det store hysteri over antallet af offentligt forsørgede, herunder antallet af førtidspensionister og fleks-jobbere. Især antallet af fleks-jobbere er vokset, men det er vel positivt? Ingen synes at interessere sig for, at antallet af offentligt forsørgede har været næsten konstant i de seneste 40 år, og at vi har verdensrekord i antallet af personer på arbejdsmarkedet!

Nogle af de problematiske forslag er:

1. Helhedssynet bliver genoplivet.
En virkelig god ting ved reformen er, at man vil genindføre behovsvurderingen og helhedssynet i arbejdet med kommende førtidspensionister. De nye rehabiliteringsteam skal dække alle behov: Behandling, socialt, undervisning og beskæftigelse. Det er dejligt, at andre end uddannelsesstederne nu interesserer sig for betingelserne for socialt arbejde. Og det må være derfor Socialrådgiverforeningen er så positive. Vi må så håbe, at interessen for helhedssynet smitter af på andre områder, så også andre klienter slipper for at rende fra Herodes til Pilatus og modtage ukoordinerede tilbud. Strukturreformens adskillelse mellem jobcenter, udbetalingsfunktion og social indsats bør ophæves som en del af reformen.

2. Ungdom ophører først ved de 40 år.
Som led i reformen afskæres næsten alle under 40 år fra at kunne få førtidspension. Det vil øge antallet af kontanthjælpsmodtagere tilsvarende. Det synes ikke hensigtsmæssigt at virkelig syge skal henslæbe 22 år på kontanthjælp, før de kan få et anstændigt forsørgelsesgrundlag. Hvis regeringen virkelig troede på sit forslag om fem-årige rehabiliteringsforløb kunne man nøjes med at stille krav om, at førtidspension kun kan tilkendes efter fuldførelse af et rehabiliteringsforløb og undlade 40 års grænsen.

3. Lider førtidspension samme skæbne som efterlønnen?
Som regeringens forslag er formuleret, medfører reformen næsten en hel afskaffelse af førtidspension uanset alder, idet den nedre grænse for tilkendelse af fleks-job nedsættes fra ca. 12 timers arbejde om ugen til ca. to timer. Tilkendelse af førtidspension forudsætter jo, at ansøgerne ikke kan være selvforsørgende gennem fleks-job Og for langt de fleste ansøgere til førtidspension kan det jo postuleres, at de kan klare to timers arbejde.

4. Er ydelsen under rehabiliteringsforløbet rimelig?
Ydelsen under rehabiliteringsforløbet bliver for langt de fleste kontanthjælp, uden ungeydelse og uafhængigt af formue og ægtefælleindtægt. Et stort fremskridt for de under 25 årige og for ansøgere i ejerboliger samt for gifte personer. Men stadig for lav til at fjerne angsten for, om økonomien slår til. Forslaget om at lempe reglerne om fuldt fradrag ved andre indtægter kan hjælpe lidt, men vil formentlig kun få marginal betydning.

5. Afskaffes revalidering for ansøgere til førtidspension?
Det er lidt mærkeligt, at revalidering på den langt højere revalideringsydelse slet ikke er omtalt i regeringens forslag. Det betyder formentlig, at ansøgere ikke kan komme på revalideringsydelsen under et rehabiliteringsforløb? Revalidering på løntilskud eller reva-ydelse er ellers en af de mest effektive veje ud til selvforsørgelse. Antallet af revalidender er faldet drastisk i løbet af de seneste 10 år. Det siger måske noget om kommunernes vilje til at yde en alvorlig ment indsat for at forebygge førtidspension?
Førtidspensionister kan, efter de nugældende regler, ifølge forslaget modtage rehabiliteringsforløb og beskæftigelsestilbud og bevare deres førtidspension under forløbet. Allerede i dag kan vi jo revalidere førtidspensionister og tilbyde dem skånejob. Disse muligheder bevares forhåbentlig efter reformen.

6. Fleks-job kun for dem uden uddannelse?
Kravet om et arbejdstimetal på mindst ca.12 timer ophæves som nævnt ovenfor, og arbejdsgiveren skal kun betale den overenskomstmæssige løn for det præsterede antal arbejdstimer. Derudover betaler kommunen et tilskud, der nedtrappes ved stigende løn for udført arbejde. Fleks-jobberen er sikret 180.000 kr./200.000 kr. årligt ved ganske få timers arbejde (afhængigt af medlemskab af A-kasse). Ved en løn på  36.500 kr. for A-kassemedlemmer og 33.500 kr. for ikke medlemmer er tilskuddet helt aftrappet. Den tidligere ordning havde som mål, at ansættelsen skulle svare til de normale overenskomstmæssige. Mange håndværkere og andre med mellemlange eller lange videregående uddannelser vil få væsentligt ringere vilkår end deres kollegaer.
På trods af at tilkendelse af fleks-job forudsætter en vurdering af, at arbejdsevnen er varigt nedsat, bliver tilkendelse af fleks-job gjort midlertidig og skal tages op efter fem år. Erfaringerne fra de gamle regler om midlertidig førtidspension tyder på, at kravet om genoptagelse næppe får stor betydning.

7. De sidste reminiscenser af invaliditetsydelsen fjernes.
Merudgiftsydelsen efter Serviceloven udbetales med ca. 1500 kr. om måneden ved et sandsynliggjort behov på 500 kr. Denne overkompensation blev i sin tid begrundet med, at handicappede har en lang række udokumenterbare udgifter som følge af handicappet. Det har de stadig, men overkompensationen afskaffes.

Det bliver jo spændende at se, hvilket flertal denne reform skal gennemføres med.