Nepal bag facaden
Unik rundrejse for medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening
Rejs med fagfæller til det eventyrlige bjergrige Nepal og få et unikt indblik i livet bag facaden af det nepalesiske samfund. Rejsen byder på svimlende bjerglandskaber, grønne rismarker, stemningsfulde templer og inkluderer landsby-, skole- og projektbesøg.
Se solen stå op over de majæstetiske Annapurna-bjerge, gå på opdagelse i farverige basarer og besøg Kathmandu-dalens gamle kongebyer, hvor der stadig tærskes halm på byens torve. Som noget ganske særligt giver rejsen en enestående indsigt i det socialfaglige område i landet.
Over en tredjedel af den nepalesiske befolkning lever i dyb fattigdom, og den sociale indsats kompliceres yderligere af udbredt korruption og spørgsmål omkring køn, kaste og religion. Vi møder nogle af landets ukuelige ildsjæle og besøger børnehjem og en række spændende sociale projekter. Vi kigger også inden for i en SOS-børneby og oplever hverdagslivet i bjerglandsbyer langt fra de vanlige turistruter.
Nepal er et af verdens fattigste lande, men trods de barske levevilkår, modtages vi med livsglæde og varme overalt, hvor vi kommer frem. Nepal bag facaden er en usædvanlig og livsbekræftende rejse med masser af uforglemmelige oplevelser og stof til eftertanke.
Rejsen er tilrettelagt, så der også er tid til at gå på eventyr på egen hånd, til at shoppe eller til at slappe af på vores gode hoteller.
Detaljeret program
Tilmelding
Tilmelding via Karavane Rejsers hjemmeside eller
e-mail eller tlf.: 40 62 83 47 og 24 45 71 69


