Kriterier for tildeling af Den Gyldne Socialrådgiver

Den fagpolitiske pris
Den fagpolitiske pris uddeles hvert andet år på repræsentantskabsmøderne. Prisen kan tildeles én eller en gruppe af socialrådgivere, som er aktive medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening og som har

  • ydet en særlig fagpolitisk indsats eller
  • har bidraget til at sikre, at socialrådgiverne høres, når der skal træffes væsentlige ændringer i politik eller organisation eller
  • har sikret socialrådgiverne indflydelse, medbestemmelse og respekt i organisationen og blandt samarbejdspartnere.

Den socialpolitiske pris
Den socialpolitiske pris uddeles hvert andet år på Socialrådgiverdage. Prisen kan tildeles én eller en gruppe af socialrådgivere, som er aktive medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening og som har

  • taget initiativ til nytænkning inden for et af socialrådgivernes fagområde eller
  • taget initiativ til eller taget del i aktiviteter, der sætter fokus på godt socialt arbejde eller
  • vedvarende og insisterende har demonstreret arbejde af høj faglig kvalitet eller
  • har gjort en stor socialpolitisk indsats og dermed været med til at sætte fokus på godt socialrådgiverarbejde.

Hvem kan indstille til priserne?
Der ikke er begrænsninger i hvem, der kan indstille til prisen, men man skal i det skema, som skal anvendes til indstillingen, oplyse sin relation til den indstillede.

Hvem kan indstilles til priserne?
Alle medlemmer bortset fra medlemmer af hovedbestyrelsen kan indstilles til priserne.

Hvordan skal indstillingen ske?
Der skal anvendes et særligt indstillingsskema, hvori indstilleren skal angive to referencer i forhold til den indstillede og samtidig skal oplyse om sit tilhørsforhold til den indstillede.

Den næste prisuddeling
På repræsentantskabsmødet i november 2012 uddeles Den fagpolitiske Gyldne Socialrådgiver for første gang.

Den Socialpolitiske Gyldne Socialrådgiver vil blive uddelt på Socialrådgiverdage i 2013.