Kollektive symptomer på stress
Typiske faresignaler på arbejdspladsen:
Højt sygefravær, evt. langtidssygemeldinger
- hvor højt er det gennemsnitlige sygefravær på jeres arbejdsplads? - sker der sygemeldinger på grund af stress eller udbrændthed?
Stor personaleudskiftning
- hvor tit må der ansættes nye folk i de samme stillinger?
Omfattende overarbejde
- er nogle eller mange på arbejdspladsen så ramt af overarbejde, at det ikke kan nå at afspadseres? - tager man arbejde med hjem, uden det bliver registreret som arbejdstid?
Ineffektivitet, dårlig service og fejl i arbejdet
- er der mange klager? - er kvaliteten dårlig?
Manglende engagement og fællesskabsfølelse
- er der svigtende tilslutning til f.eks. klubmøder og sociale arrangementer?
Samarbejdsproblemer og magtkampe, kliker og sladder
- tilskrives problemer bestemte personer? eller afdelinger?
Klager over manglende information og dårlig kommunikation
- er der oplevelser af ikke at blive hørt? - eller ikke få besked?
Mobning, chikane
- er der personer, som udsættes for overdreven kritik, drillerier eller forfølgelse?
