DS-kandidater præsenterer sig i levende billeder

11. oktober 2012 - OK12 valgvideoer ligger nu klar på Dansk Socialrådgiverforeningens hjemmeside. Her kan medlemmerne høre kandidaternes vigtigste budskaber, inden krydserne skal sættes.

Af Ida Skytte

De er i fagbladet, på Facebook og på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. Nu er mange af kandidaterne til de politiske poster også på Youtube med deres valgvideoer. Her præsenterer kandidaterne deres vigtigste budskaber og argumenter for, hvorfor medlemmerne skal sætte krydset ud for netop deres navn.

Helt præcis 12 valgvideoer er blevet produceret og lagt på internettet. 

Find dem alle sammen på Dansk Socialrådgiverforenings valgside. 

Stemmesedler sendes ud i uge 43, og sidste frist for at stemme er 11. november.