Krisehjælp
Dansk Socialrådgiverforenings krisehjælpsordning kan give tilskud til akut krisehjælp på grund af problemer på arbejdspladsen.
Formål med Dansk Socialrådgiverforenings krisehjælpsordning
Formålet med Dansk Socialrådgiverforenings krisehjælpsordning er at kunne yde økonomisk tilskud til akut krisehjælp til medlemmer, der har brug for psykologisk hjælp/terapi til at håndtere en akut personlig krise udløst af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, sådan at medlemmet kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Krisen skal være opstået på grund af arbejdet eller på grund af forhold på arbejdspladsen. Situationen skal være så alvorlig, at hverken medlemmet eller regionens ansatte kan håndtere krisen.
Det er arbejdsgiverens ansvar at arbejdsforholdene for de ansatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Derfor bør arbejdsgiveren betale for ansattes udgifter til krisehjælp, der er blevet nødvendig på grund af forhold på arbejdspladsen, og derfor vil DS normalt altid konktakte arbejdsgiveren herom.
Krisehjælpens omfang
Hver ansøger kan max. få bevilget 2.500 kr.
Andre muligheder - psykologhjælp (tilskud via sygesikringen)
Den praktiserende læge kan henvise til behandling hos psykolog (ret til tilskud), hvis man:
- har været offer for røveri, vold el. voldtægt
- har været offer for trafik- eller andre ulykker
- er pårørende til alvorligt psykisk syge personer
- er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- er pårørende ved dødsfald
- har forsøgt selvmord
- har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
- er under 18 år og har været offer for incest eller andre seksuelle overgreb
- har en let til moderat depression og er mellem 18 og 37 år
Hvornår kan du få hjælp?
Læs mere om kriterierne for at få bevilget krisehjælp
