Vi ved, hvilken vej skibet sejler

Socialrådgiveren nr. 15, 10. september 2008

Anerkendende klap på skulderen og en leder, der tager ansvar og er tilgængelig. Det er to forudsætninger for, at sagsbehandlerne ikke løber skrigende bort fra børne-familieafdelingerne. I nogle kommuner er idealerne ikke blot fjerne tinder i horisonten, men konkrete værdier i hverdagen.

Af Tina Juul Rasmussen

Kurven er hverken køn eller prangende. Den er nærmere lidt påskeagtig. Men alle i afdelingen ved, at den er et klokkeklart symbol på anerkendelse.

- Den står på ens skrivebord, når man møder ind om morgenen, fyldt med frugt eller chokolade, fordi nogen har tænkt, at det fortjener jeg, for det er sgu lidt hårdt lige i øjeblikket med den sag. Det har nogle kolleger haft øje for. Man sender så kurven videre, og den kan godt stå en uge eller en måned hos den enkelte. Og du drømmer ikke om, hvad det betyder, at man møder ind, og så ser man, at den står der og blomstrer. Det er en lillebitte ting, som har utrolig stor værdi for den, der modtager den. Det, er jeg ret sikker på, gør Dalum til en særlig god arbejdsplads.

Sikker hver gang
Så konkret og enkelt kan kollegial anerkendelse tage sig ud i en kommune.

Erfaringen er givet videre fra socialrådgiver Susanne Fasting Artz i Odense Kommune, som har medvirket i projekt Den Attraktive Arbejdsplads. Og der er ingen tvivl om, at anerkendelse fra både kolleger og ledelsen spiller en stor rolle for, at sagsbehandlerne bevarer gejsten og arbejdsglæden.

- Meget af det arbejde, vi sidder med, er tungt og besværligt. Derfor har vi brug for et skulderklap i ny og næ. Vi henter blandt andet energien ved, at nogen sætter pris på vores arbejde, siger Peter Christensen, leder af Børne- og Familiecentret i Odder Kommune.

Men anerkendelse kan også ligge i selve grundholdningen til medarbejderne, som socialrådgiver Janni Jørgensen fra Gentofte Kommune udtrykker det:

- Den anerkendelse vi får, er den frihed, vi har til at lave vores arbejde.

At anerkendelsen er alfa og omega for medarbejderne er lederne også klar over:

- Vi er meget bevidste om, at anerkendelse af medarbejdere ikke kun er et lønspørgsmål, men i høj grad handler om den daglige og faglige anerkendelse og ved at skabe gode sociale traditioner på arbejdspladsen, siger Isabel Gebuhr, leder af familierådgivningen i Greve Kommune.

Prioriteringer sikrer trivsel
Udover anerkendelse har det også stor betydning for trivslen på arbejdspladsen, hvordan ledelsen håndterer sit ansvar og agerer, når medarbejderne er pressede. Og her er erfaringen klar: En god leder er tydelig, tilgængelig og til stede, har tillid til medarbejdernes faglighed og træder til, når tingene bliver for vanskelige for den enkelte rådgiver. Men allervigtigst: Lederen viser den vej, alle skal gå ved at definere mål, værdier og rammer for arbejdet.

- Jeg tror, rådgiverne søger os, fordi vi har en tradition for at have mål og værdier. Det er klart for én, hvad man skal. Man ved, hvilken vej skibet skal sejle, siger Hanne Poulsen, Centerchef i Greve Kommunes Center for Børn og Familier.

At ledelsen har indføling med medarbejderne er også vigtig, mener socialrådgiver Camilla Semlov fra Greve Kommune:

- Vores ledelse er gode til at føle, hvor vi er henne – både individuelt og gruppevis, selvom om vi ikke siger det højt. De er menneskekendere. Vi er ekstremt pressede og har været det længe. Derfor er det vigtigt, at de tager ansvar for vores trivsel, bl.a. ved at hjælpe med at prioritere sagerne.

Tillid er guld værd
Medarbejderne lægger også stor vægt på, at lederen har tillid til sagsbehandlerens dømmekraft og til, at den enkelte har brug for hjælp, når hun giver udtryk for det – gerne understøttet af, at lederens egen faglige tyngde sikrer et fagligt indblik i og overblik over sagerne.

- Hvis vi vurderer, at der er behov for en foranstaltning i forhold til et barn og argumenterer for det, bliver der lyttet til os. Ledelsen stoler på, at vi træffer de rigtige og gode socialfaglige beslutninger. Er man presset, bliver der også lyttet og vist tillid til, at man f.eks. kan have brug for en hjemmedag. Det hører heldigvis til sjældenhederne, men kan være nødvendigt, så man ikke må melde sig syg. Og så er det i orden, siger Jeanne Hust fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Og når sagsbehandlerne er i skudlinjen med kritik fra omverdenen, er det vigtigt, at lederen går forrest og skærmer sine medarbejdere.

- Det er afgørende, at medarbejderne altid er trygge ved, at man bakker op og tager “skraldet” i første række, så de ikke udsættes for usaglig kritik og urimelige klager fra omverdenen. Den tryghed skal man som leder skabe i afdelingen for, at alle får overskud til både at tage vare på det krævende sagsarbejde, men også at tage vare på sig selv og hinanden, siger Tommy Bach, Børne- og familiechef i Favrskov Kommune.

I Odense Kommune roser socialrådgiver Susanne Fasting Artz ledelsen for at være både tilgængelig og handlekraftig.

- Det er nyt, at vi har en teamleder og en funktionsleder – nogen, vi kan gå til, når vi kommer til et punkt, hvor vi ikke længere har lyst til at arbejde med en konkret sag eller har brug for noget sparring. Vores ledere har altid tid. Og når vi går til dem med et problem, bliver der taget hånd om det med det samme, siger hun.

Den faglige tyngde hos lederen slår også positivt igennem, når sagerne skal prioriteres i forhold til, hvor krævende de er, mener socialrådgiver Charlotte Bruhns fra Greve Kommune:

- Vi arbejder for tiden meget med sagsgennemgang, hvor den enkelte rådgivers sagsstamme gennemgås med lederen. Det gør, at ledelsen er medansvarlig for, at der er den rigtige fordeling. Men udover et overblik over sagsantallet skal lederen også have overblik over sagernes tyngde. For én sag kan indimellem fylde lige så meget som 35 sager.

Alle citater stammer fra de gruppeinterviews, der er gennemført i forbindelse med projektet Den Attraktive Arbejdsplads.


Her kan du blive klogere
Udover disse sider i Socialrådgiveren bliver resultaterne af projekt Den Attraktive Arbejdsplads formidlet på en temadag den 22. oktober 2008 i Fredericia . Se programmet for dagen på www.socialrdg.dk/attraktivtarbejde

Der er også lavet et såkaldt “inspirations-katalog”, som samler konklusioner og erfaringer fra de 12 kommuner inden for hvert af de fem temaer, projektet har taget afsæt i.